Frygtspredning

Åh… har vi ikke snart fået nok af de overdrevne trusselsbilleder, som den politiske højrefløj dænger i hovedet på os. Orker vi mere hadesnak fra debattens antimuslimske gyllekor? Kan vi længere acceptere at blive spist af med de alt for enkle svar på komplicerede problemer?
Nej!
I stedet kunne vi med fordel bruge tiden på at dyrke ideerne om samarbejde, international samhandel og kultur, som med møje og besvær er bygget op siden den gang, da nazisternes krig mod verden efterlod Europa lige syd for Danmark som en bunke ruiner.

Drømmen om Danmark – Aage Rasmussens Danmarks-plakat.

Alt er jo sagt og forudsagt for længe siden. Da Suzanne Brøgger i 2010 så tilbage på den oprivende Fogh-æra, skrev hun i Information:
“Vi var her ved årtiets afslutning havnet i en mental klimakatastrofe uden svar på spørgsmålet, om man ved at bekæmpe terrorisme kan risikere selv at blive terrorist? Og om man ved at bekæmpe fremmedhed kan risikere at blive fremmed for sig selv?
Suzanne Brøgger appellerede til nytænkning inden for alle livssfærer, men nej. Den nationale massakre på fornuften, kulturen og værdierne fortsætter. Vi befinder os efterhånden i en krigstilstand, ikke mod Putin og EU, men mod os selv. For det er ikke så meget de fremmede, indvandrene og de ulykkelige flygtninge fra det sønderbombede Syrien, men vores reaktion på dem, som truer vores kultur og værdier.

Misbrugen af skræmmende trusselsbilleder er jo ikke noget nyt, men at løgnen bliver en anerkendt “genre”, der tilmed foregår i al åbenhed, er en utrolig udvikling. Sidste år holdt begrebet “fake news” sit indtog i medierne. Først lykkedes det at lyve sig til en britisk beslutning om at forlade EU, dernæst at lyve sig til at blive valgt til USA’s præsident.
Hvorfor tror folk på vrøvlet, selv om al sund fornuft viser, at meget af det, folk som Brexits store mund Nigel Farage og den amerikanske oligark Donald Trump spreder, er noget manipulerende vås?
Her i Danmark hyggede Støjberg sig med et kagestunt, som markerede endnu en stramning for udlændinge. Dermed demonstrerede Støjberg eftertrykkeligt sin komplette mangel på empati overfor de mange menneskeskæbner, hun forvalter i sit embede som Udlændinge- og integrationsminister, hvilket meget passende fik den tyske avis Bild til at kalde hende “Trumpine” efter Trump.

Behøver vi virkelig være sådan nogle røvhuller? spørger Carsten Jensen i en kronik i Politiken.
Det gør vi naturligvis ikke, men en svag regering som den nuværende formår åbenbart ikke andet, når den kun har magten i kraft af et tvivlsomt forum som Dansk Folkeparti, der gerne bryder ædle idealer ned til fordel for den reaktionære nationalistiske dagsorden, partiet deler med kolleger som Geert Wilders i Holland og Marine Le Pen og hendes Front National i Frankrig.
Så er der større fremtidshåb at skue i Angela Merkels og Martin Schulz’ Tyskland.

  • Læs Carsten Jensens fine kronik HER.

ARoS direktør: Jeg er ikke politiker, men menneskelig

Erlend Høyersten Aros
Erlend Høyersten, ARoS

Kunstmuseet ARoS norske direktør, Erlend Høyersten, tilbageviser pure at have handlet politisk, da han ytrede forståelse for den berømte kinesiske kunstner Ai Weiweis protest mod den danske regerings seneste asylstramninger. Ai Weiwei deltog med et kunstværk i ARoS udstilling A New Dynasty – Created in China, som i øjeblikket vises på ARoS i Århus.

“I de nordiske lande har vi en høj grad af konformitet. Vi ligner hinanden, og vi lader os styre mere af frygten for at skille os ud end ønsket om at handle og gøre noget vigtigt,” siger Erlend Høyersten til DR:
“Europa har brug for en større forståelse for forskellige kulturer. Vi lever i et meget polariseret samfund, hvor der i stigende grad er behov for dialog,” fastslår han.
“Bliver du ikke politisk nu?”
“What? Det er ikke det, det handler om. Det handler om at vise respekt og være menneskelig.”

ARoS-direktørens udtalelse er fin og klar. Ligesom andre personligheders afstandtagen til den uforsonligt hårde debattone og lovgivning i Danmark, tænker og taler han om behovet for menneskelig empati og samarbejde fremfor kæft, trit og retning i en kynisk dyrkelse af egne interesser.

  • Mere på DR HER.

Lurer fascismen i Danmark?

Lurer fascismen rundt om hjørnet? spurgte P1 Debat forleden i en ualmindelig tankevækkende udsendelse i DR:
I udlandet har de travlt med at sammenligne det nye danske “smykkedirektiv” overfor flygtninge med nazisternes behandling af jøderne i 1930’ernes Tyskland. Og herhjemme hævder modstandere af den stramme kurs på udlændingeområdet ofte, at regeringen og Dansk Folkeparti med sin udlændingepolitik gøder jorden for en fascistisk udvikling i Danmark, og at fascismens sprog allerede flyder ud i medierne hver dag.

Statsminister Lars Løkke som fascist i engelsk satiretegning, udgivet af bl.a. den gode engelske avis Guardian.- Klik billedet og se den på Guardians hjemmeside.
Statsminister Lars Løkke som fascist i engelsk satiretegning, udgivet af bl.a. den gode engelske avis The Guardian.- Klik billedet og se den på Guardians hjemmeside.

Sådan lød oplægget til debatten, hvor især advokat Allan Ohms og den velovervejede lektor emeritus i historie Karl Christian Lammers bekræftede min egen opfattelse af situationen. Også den opsang af en kronik, Det Kongelige Teaters skuespilchef, Morten Kirkskov, forinden havde skrevet søndag 10. januar i Berlingske Tidende, var inde i billedet.

Lige nu synes det i lige så høj grad at være åndeligt armod, dårligt forklædt som frygt og selvglæde, der ligger til grund for fascismens spirende succes. Er støjen af dumhed ikke bare for høj til, at vi kan høre alarmklokkerne? /Morten Kirkskov.

Ingen hævder ganske vist, at Danmark med regeringen Lars Løkke, der arbejder i Dansk Folkepartis skygge, allerede har fået fascistiske tilstande, men befinder vi os på en glidebane hen imod den forbandede ideologi?
Med tanke på den blanding af kynisme og populisme, hvormed nazisterne banede sig vej frem i 1930ernes Tyskland, er svaret et entydigt ja! Tænk blot på Dansk Folkepartis kyniske nationalpopulisme og infame, fremmedfjendske kampagner. I dag virker de ganske vist stuerene, men den pæne iscenesættelse burde vel ikke få os til at glemme, hvad de egentlig står for.

Påstanden er ikke, at Dansk Folkeparti og dets vælgere er nazister. Mange af partiets vælgere er sikkert heller ikke fascister og racister, men politisk desorienteret, blandt andet fordi man nægter at acceptere betydningen af EU og Danmarks fulde medlemskab.
Selv har jeg aldrig forstået den danske EU-skepsis, fordi et lille land med kun fem million hoveder som vores i den grad har brug for EU. Og nu banker flygtningene fra blandt andre det sønderskudte Syrien på døren. Og netop fordi vi valgte nationale løsninger fremfor EU, der kunne have taget i hvert fald toppen af flygtningestrømmen ved de ydre grænser, hvis medlemslandene i tide havde satset på EU-systemet, har vi fået en nærmest kaotisk situation.
Skurken er igen Dansk Folkeparti, som konstant har pustet til ilden i den udbredte danske EU-skepsis. Partiet forfører folk med forenklet, ofte primitiv retorik og puster Danmark op helt ude af proportion med vores ringe størrelse – som om danskerne er en særlig race, hvad vi jo ikke er. Vi er europæere fra den nordiske kulturkreds.

Egentlig havde jeg besluttet ikke længere at skrive om politik her på bloggen, men også jeg er rystet over kynismen i det stivsindede danske småborgerskab, der har gjort Dansk Folkeparti til Danmarks næststørste parti i Folketinget, og som nu også medvirker til at ødelægge regeringpartiet Venstre – Hartlings gamle parti.
Det duer simpelthen ikke bare at hygge sig så godt, man kan med gris og øl, for så i øvrigt at isolere sig fra den omgivende virkelighed. I så fald vinder det afstumpede sindelag, som kan føre os langt ind på vejen til det skræmmende perspektiv.

  • Læs Morten Kirkskovs kronik i Berlingske HER.
  • Hør P1 Debat på udsendelsens side HER.
  • Læs også Stine Bosses “Er Danmark på flugt?” HER.

Saft og sandwich i venteværelset

Dansk Folkeparti er fuld af overdrivelser og løgn. En personlig oplevelse på Glostrup Hospital viser, at partiets påstand om indvandrernes grådighed, der fjerner kage og saftevand i lægernes venteværelser, er noget vrøvl.
Da jeg forleden sad i Øjenafdelingens venteværelse, kunne vi læske os i tre typer saft og vælge mellem sandwich med ost eller skinke. Flere patienter af “anden etnisk herkomst”, måske endda muslimer, befandt sig også i lokalet, og hvad så? Der var læskedrik og brød nok til alle. Ingen nassede her.
Så igen: Gå hjem og læg jer med jeres antimuslimske hetz, alle I skamløse gavflabe i Dansk Folkeparti.

Samtalen i venteværelset handlede for øvrigt mest om den tre-fire timer lange ventetid, før vi kom ind til lægen. Mon ikke det skyldes regeringens og Dansk Folkepartis spareknive med nedskrivning af personale til følge? spurgte vi hinanden.
Ellers var besøget i Glostrups Øjenafdeling absolut tilfredsstillende. Den rift på hornhinden i højre øje, som jeg havde pådraget mig, da en gren svirpede op i hovedet under havearbejde, blev helbredt.

Grimme danske illusioner

“De danske love gælder kun for dem, der er så dumme, at de tror på de danske illusioner.” / Rune Lykkeberg i Information.

Hvor Dansk Folkeparti dog gør folk grimme. Bogstavelig talt. Integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech tager efterhånden skikkelse af en grotesk heks, hvis ansigt hærges af kvaler under presset fra DFs racistiske politik, der avler tåbelige påfund på stribe – efterlysning af saftevand og kager i venteværelser, forbud mod parabol-antenner i ghettoer og minimumskrav om svinekød i institutioner for eksempel. Nu også et pointsystem som fastslår hvem, der kvalificerer sig til det privilegium, det er at blive gift med en dansk statsborger.

Systemet og den iskolde tankegang er rædselsfuld. Og selv om man helst ville tro, det er løgn, følger oppositionens S-SF trop med deres egen light-udgave.
Den køber Ritt Bjerregaard og en lang række andre S- og SF-medlemmer bare ikke.
“Stop kapløbet med Dansk Folkeparti og lav jeres egen politik!” siger Ritt Bjerregaard i en opsang til socialdemokraternes ledelse.
Dermed tilslutter hun sig den appel, som en række andre kendte socialdemokrater kom med tidligere på ugen. Garvede personligheder som Anker Jørgensen, Poul Nyrup Rasmussen, Ole Espersen, Birte Weis og biskop Kjeld Holm finder ligeledes de nye stramninger i udlændinge- og integrationspolitikken frastødende og dybt diskriminerende.

Ikke desto mindre forsvarer Socialdemokraternes integrations-ordfører Henrik Dam Kristensen det nye ufamiliære system. Han ser lige så træt og opløst ud som Venstres Birthe Rønn Hornbech. Det gør SFs Villy Søvndal egentlig også, mens S-forkvinden Helle Thorning blot ifører sig sin vante maske af samme pæne udtryksløshed som en dukke. Med en ubetænksomhed uden lige undsiger hun for åben skærm en partifælle som tidligere justitsminister Ole Espersen med ordene:
“Ham har vi da hægtet af for længe siden!”
Venstres gruppeformand Kristian Jensen optræder på lignende måde overfor Britta Schall-Holberg, som heller ikke bryder sig om pointsystemet. Man spørger uvilkårligt: Hvorfor gør de det? For at sikre sig magten, naturligvis. Og magtens beskidte spil blev aldeles hæsligt på Christiansborg, da Venstre og Konservative  gjorde deres regeringsmagt afhængig af Dansk Folkeparti.

Nytteløs signalpolitik
Det er ufattelig dumt. Nytteløst er det også, fordi EUs mere menneskelige regler gennemskærer den danske pigtråd: Hvis en borger fra et land udenfor EU gifter sig med en EU-borger, kan vedkommende jo fortsat få opholdstilladelse i Danmark efter et kort ophold i det andet EU-land som Sverige.
I en leder i Information giver Rune Lykkeberg dette tankevækkende eksempel på galskaben:

“Den danske integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs svar på spørgsmålet om opholdsdirektivet og de danske regler i denne uge er allerede legendariske: Hun mindede om, at kun 39 borgere i sidste måned benyttede opholdsdirektivet til at komme ind i Danmark. Kun 39 gennemskuede den danske illusion! Vi lukker altså dem ind, som godt ved, at vores regler ikke gælder. Den danske lovgiver Birthe Rønn Hornbech hævder på den måde, at de danske love kun gælder for dem, der er så dumme, at de tror på de danske illusioner.”

Sådan stjal udlændinge- og integrationspolitikken igen billedet, og det er måske også meningen. For dermed lykkedes det regeringen og Dansk Folkeparti at sløre virkelighedens store problemer, der kan koste dem regeringsmagten: Økonomien, ungdoms-arbejdsløsheden, de kommunale besparelser samt ikke mindst: den udsigtsløse krig i Afghanistan er lig i lasten, som regeringen nødigt underholder danskerne med.

Margrethe Vestager.

Nyttig eller unyttig kærlighed
“Man skulle ikke tro, at skruen kunne strammes yderligere, men det har Danske Folkeparti sammen med Birthe Rønn Hornbech (V) bevist med deres pointsystem for udlændinge. Det er en uhørt indgriben i folks privatliv, hvor staten skal gøre sig til dommer over, hvor nyttig din elskede er for det danske samfund. Det er en sort dag for Danmark,” fastslår Radikale Venstres gruppeformand Margrethe Vestager, hvis ord jeg gerne gør til mine:
“Ingen andre EU-lande kan finde på at behandle deres egne borgere så dårligt, som vi gør i Danmark. Og i dag er det kun blevet værre. Vi isolerer os fra EU og verden, og det tjener ikke Danmarks interesser.”

  • Birthe Rønn Hornbech fyres – se her.