Fröst blæser liv i stor koncert

Kalevi Aho’s Clarinet Concerto composed 2005. Brilliant performed by Martin Fröst & Lahti Symphony Orchestra under Osmo Vänskä. Record Label: BIS. Also available as mp3 at eClassical.com.

Musikken stormer imod os i livtag af skarpt slebne akkorder, der kunne ledsage et action-drama i biografen. Her er spænding og konflikt, men også lange passager af stor skønhed, intens naturfølelse og sensuel varme – alt sammen tiltænkt og inspireret af hero’en Martin Fröst og hans musikalske mesterskab.

Det er en næsten ny klarinetkoncert, vi hører, og personligt hører jeg den som et af de sidste års mest fascinerende klassiske værker.  Komponisten er Kalevi Aho, som både er en institution og et fænomen i Finland. Til dato har han blandt meget andet skrevet 14 symfonier, 14 solokoncerter og fire operaer. En af symfonierne – den Syvende – kalder han en “insekt-symfoni”, som tager afsæt i hans egen satiriske opera ‘Insect Life’. Syret og grotesk spidder han vore dages narcissistiske, selvretfærdige livsstil og maler et indædt kritisk billede af verdens tilstand.

“In other words, I hate the way economic considerations always take precedence over everything else in making decisions in society, regardless of the irreparable destruction all this greed is wreaking on nature, the environment, us humans, other cultures, and animals,” 
forklarer Kalevi Aho.

Aho fortjener at blive spillet og oplevet, og så er han ikke engang modernistisk i traditionel forstand. I den instrumentale iklædning af sin musik gør han brug af alle mulige greb fra både fortid og nutid, og intet middel er ham tilsyneladende fremmed. Kendte klangvirkninger fra Gustav Mahler og Shostakovitch veksler med naturen i hans egen verden, som finder genklang ude i vildnisset natur højt oppe nordpå. Hans 8. Symfoni er eksempelvis inspireret af den rejse, han  foretog ene mand til Lapland og Barentshavets kyst, hvor midsommersolen svøbte det barske landskab i lys døgnet rundt.

Mennesker, samfund og natur – og konflikten imellem dem – er Aho’s evige tema. Og selv om han ikke er en af dem, jeg normalt lægger øre til, har Martin Fröst bevæget ham til at skrive et naturligt strømmende mesterværk, som også burde interesserede alle dem, der ellers blot ønsker at høre Martin Fröst spille de gode kendte stykker af Brahms og Carl Nielsen.

  • Mere om Martin Fröst HER.

Vulkansk


Jon Leifs (1899-1968): Geysir, Prelude for orchestra. Osmo Vänskä & Iceland Symphony Orchestra. Recording: BIS and eClassical.com.

Kan man gengive et vulkanudbrud i musik? Den særegne islandske komponist Jón Leifs (1899-1968) prøvede på det i sit spetakulære orkesterstykke Hekla, som i forbindelse med det aktuelle vulkanudbrud på Island kunne være nærliggende at tage frem fra musiksamlingens skjulte kroge. Jeg kan bare ikke fordrage det buldrende, skarpt skårne stykke. I stedet lægger jeg her et andet eksempel af komponisten fra øen i Nordatlanten, Geysir, præludie for orkester.
Jón Leifs er interessant, fordi han forsøgte at integrere den islandske folkemusik i sin egen tids nye musik, samt ikke mindst: Hovedparten af Jon Leifs’ musik handler om islandske naturfænomener og lyder derfor højdramatisk og frygtindgydende smuk eller grim. Det er lige før, man brænder sig på de stærke udbrud.

  • Mere om Jon Leifs her.
  • Flere vulkanbilleder på Flickr.com.
  • Flot video fra Eyjafjallajökull her.

Hvem? Sibelius!

Jean Sibelius: Piano Trio, ‘Hafträsk’ in A minor, Andantino (1886). Jaakko Kuusisto, violin, Marko Ylönen, cello, Folke Gräsbäck, piano. BIS/eClassical.com.

Lyden af Sibelius’ ungdomstrio er lidt af en overraskelse. Her er ingen spor af den sammenbidte alvorsmand, man som regel forbinder med den finske komponist. I stedet hører vi eksemplet på, hvordan en stor komponist lagde ud i sin ungdom, da de store symfoniske dramaer endnu ventede ude i fremtidens horisont.
Den charmerende Andantino fra Klavertrioen i a-mol stammer fra 1886, da Sibelius var 21 år og studerede musik i Helsinki. Endnu var hans vej usikker: Skulle han satse på den karriere som violinsolist, han så længe havde drømt om, eller var det hans skæbne at følge komponistens stemme, som sang i ham? I dag glæder vi os over, at han valgte det sidste.

Trioen har navn efter den lille landsby Hafträsk på øen Norrskata ved Turku, hvor Sibelius i 1886 holdt musikalsk sommerferie med sin familie. De spillede lykkeligt sammen, når ikke Sibelius vandrede en af sine lange ture langs kysten. Dér tog han violinen med ud og spillede, selv når stride vinde blæste ham i ansigtet. Denne særlige passion for natur og musik er for mig indbegrebet af den komponist, vi træffer nogle år efter i violinkoncerten og de store symfonier, der gør Sibelius til en af de vigtigste og mest originale musikalske stemmer nogensinde.