Bournes Svanesø er rå og stærk

Har man set noget lignende? Nej! Matthew Bournes herlige tolkning af den klassiske ballets store ikon – Svanesøen – er både vittig og truende, lyrisk og vild. Og selv om dens historie går tilbage til premieren i 1995 på Sadler’s Wells-teatret i London, fascinerer den stadig. Den tragiske finale griber tilmed og går – helt anderledes end i de traditionelle udgaver – direkte til hjertet.

Normalt venter man at se svanerne danset af kvinder, som om svaners yndefuldhed er et billede på selve det feminine væsen. Her hos Bourne danses svanerne imidlertid af mænd i fjerede hvide bukser.
Det får nogle til at tro, at optrinnene med den kærlighedssøgende prins og svanernes magiske leder, er udtryk for homoseksualitet. Bourne minder os bare om, at svanernes elegante hvide former og store, stærke vingefang gør dem farlige. Som de glider rundt på søen, skaber de illusionen af fredfyldt skønhed, men er faktisk vilde krigere, der kan provokeres til at hakke en mand ihjel. For os mennesker har de heller intet køn. Så svaner man vel lige så godt danses af mænd som kvinder.

Hele forestillingen kan i dag ses på YouTube, hvor jeg har nydt det fantastiske spil gentagne gange på fjernsynets store skærm via Apple TV. Læg også mærke til, hvordan Bournes moderne, klart strukturerede iscenesættelse styrker Tchaikovskys geniale musik.

  • I forestillingens første halve time opleves Prinsens frustrationer over sit liv uden kærlighed ved hoffet og sin iskolde mor. Scenerne med svanerne begynder 37 minutter inde.

Avanceret show åbnede Hamborgs ElbFilharmoni

Åbningen af den længe ventede Elbphilharmonie i Hamborg var en helt speciel oplevelse for publikum i salen og for os, der fulgte med i NDRs direkte TV-transmission. Jeg er lige ved at tro, TV-udsendelsen gav det bedste indtryk af begivenheden, fordi musikprogrammets fascinerende rejse blev fulgt af billeder både inde fra koncertsalen og udenfor, hvor et farverigt lysshow fulgte musikken synkront med dens dynamik, så hele den mægtige bygning udstrålede liv og kultur. Ingen tvivl: Hamborg har fået et nyt vartegn og en opsigtsvækkende attraktion.

  • Se og hør Nordtysk TVs video med lysshow på Elbphilharmonie HER.

ElbFilharmonien har navn efter floden Elben og er bygget ovenpå en lagerbygning i den moderne og meget priste HafenCity. Bygningsværket har været undervejs i 10 år, og den store budgetoverskridelse, som altid kendetegner kulturelle prestigebyggerier, var her ved åbningsfestlighederne blot et parentes. Tværtimod troppede det tyske parnas op til åbningskoncerten med den musikinteresserede kansler Angela Merkel i spidsen, og de så alle glade og stolte ud. For Elbphilharmonie er endnu en juvel i tysk kulturliv, sagde forbundspræsidenten i en tale.

Efter at have hørt de første to af programmets tre ørekrævende dele erkendte kansleren ganske vist i NDR Fjernsyn, at hun aldrig havde hørt noget lignende, og at hendes personlige interesse især omfattede wienerklassiske komponister som Mozart og Beethoven. På den anden side forsvarede Angela Merkel den raffinerede mosaik af vidt forskellig musik fra for- og nutid, som uden pauser gled over i hinanden – fra Benjamin Brittens rørende obosolo “Pan” til den jublende finalesats i Messiaens Turangalila-symfoni, og fra Wagners forspil til “Parsifal” over til finalen af Beethovens Niende Symfoni via et nyt værk af Wolfgang Rihm. For historisk arvegods og nutidig musikkultur udlukker jo ikke hinanden. De er hinandens forudsætninger og dermed hele ideen med ElbFilharmonien.

Den musikalske mosaik var en dristig disposition af Thomas Hengelbrock, den sympatiske chefdirigent for NDRs Elbphilharmonie-orkester. Det virkede som om, han realiserede en drøm eller utopi, som matchede koncerthuset, dets specielle arkitektur, historie og de akustiske muligheder i den store koncertsal. Usædvanligt ja, men også betagende, fordi programmet var sammensat med så megen finfølelse.

  • TV-transmissionen viste udmærket, hvor stærkt de skiftende fokus mellem solisterne oppe bag publikum og Elbphilharmonies Orkester nede på podiet virkede. Se HER.

Tyskernes evne til at bygge og skabe i den helt store stil er beundringsværdig. I Hamborg åbnede de deres nye kulturelle vartegn med et supermusikalsk show, hvis toner var så intense, at bygningsværk, musik og lyseffekter gik op i en højere enhed. Der var noget at nyde både for feinschmeckere og almindeligt nysgerrige. Herefter kan politikerne med god samvittighed træde ud af filharmoniens rampelys og byde publikum velkommen.
Hvad koster det så at komme indenfor i den nye herlighed? Tja, en koncertbillet beløber sig til mellem ca. 650 kr og 150 kr. – et prisniveau, det danske publikum kender hjemmefra.
Det skal blive interessant en dag at tage turen til Hamborg, og selv opleve det nye koncerthus. Samtidig er jeg glad for, at vi på trods af alt fik DRs Koncerthus i København, hvor den store gyldne sal er en hidtil uovertruffen oplevelse.

  • Besøg Elbphilharmonies hjemmeside HER.
  • NDR Elbphilharmonies Orkester og chefdirigenten Thomas Hengelbrock på YouTube.
  • Læs den danske presseinformation HER.

Storslået NASA-video

Rumagenturet NASA har offentliggjort en storslået video, der skal promovere tv-kanalen NASA TV UHD i USA. Videoen er sammensat af en række timelapses, der viser nordlys og de tilsvarende sydlys på den sydlige halvkugle.
Præsentationens tempo er hurtigere end virkelighedens tur med en satellit, uden dog helt at ødelægge indtrykket af de smukke billeder af dramaet i jordens atmosfære.
Som noget nyt har vi mulighed for at se videoen i den superfine opløsning Ultra-HD, hvis altså ens internet-forbindelse kan klare det.

  • Mere om videoen på DR.dk HER.

Naturfænomenet Fröst

Han leger, han forfører og er lige indtrængende i både stort og småt. Hans teknik og hele musikalske formåen virker fuldstændig ubegrænset. Han viger heller ikke tilbage for musikkens mest udfordrende drama, hvor han som en mageløs vandring på fjeldet bevæger sig helt ud på kanten af dødsens farlige slugter, hvorfra udsigten er så meget stærkere. Så når man har hørt Martin Fröst’s fænomenale klarinetspil, føler man sig i kontakt med et komplet liv.

Ikke alene bruger han sin brillante teknik til at udfordre klarinettens klassiske love. Han trodser også den tåbelige snak om den klassiske musiks hensygnen sammen med pensionisterne og deres forestående død. Ligesom så mange andre leverer han eksemplet på hvor meget gang i kludene, der faktisk er. Og selv om danske koncertarrangører som regel beder ham spille gammelkendte toner af Mozart, von Weber, Brahms eller Carl Nielsen, spiller han altså meget gerne ny musik, der handler om os her i vores egen tid. Faktisk er han så optaget af nutiden, at han uropfører mindst et nyt storværk om året. Som en svensk anmelder skrev:
Når han midt i en frase pludselig løfter venstre fod kan man aldrig være sikker på, hvad der nu sker. Bevægelsen kan skyldes ønsket om at farve klangen, men det kan også være optakten til en koreografi. Fröst er jo både pioner, performer og danser, men først og fremmest er han den kompromisløse musiker, som ikke lader skønheden være i fred. Man kan jo ligesom ikke nå frem til den uden at nærme sig bristepunktet. Passiv ro er ikke ham.

Martin Frösts RootsMed sine 45 år fandt Martin Fröst tiden inde til et tilbageblik på sine musikalske rødder. Resultatet høres i koncert- og medieprojektet “Roots” med Royal Stockholm Philharmonic, som på en baggrund af magiske korklange tager afsæt i middelalderen og bevæger sig fremad gennem tiden – alt inspireret af dans og folkemusik.
Projektet er en imponerende kraftpræstation, hvor Fröst kultiverer og forædler selv de mest rå folkestykker. Hør bare hvordan i indspilningens Skæring 18 “Rolig Pers Polska”. Alt er super virtuost og så perfekt, at man ind imellem savner den uforbeholdne friskhed, som tidligere var en vigtig del af Frösts berømmelse.
Måske skal han til at passe på sig selv. I november 2015 blev han tvunget til at aflyse alle koncerter på grund af den ørelidelse, han har pådraget sig: Menières sygdom, som giver svimmelhed, høretab og tinnitus.

  • Klik ind på Martin Fröst’s hjemmeside.
  • Hør Fröst som solist i en ny finsk klarinetkoncert her.
  • Se morsom videooptagelse på YouTube.

Ung superpianist

Klik billedet og hør eksempler fra indspilningen med Philadelphia Orchestra i iTunes.
Klik billedet og hør eksempler fra indspilningen med Philadelphia Orchestra i iTunes.

24-årige russiske Daniil Trifonovs indspilning af Rachmaninovs Paganini-rapsodi er en af de mest overbevisende, jeg har hørt.
Sammen med Philadelphia Orchestra og deres canadiske chefdirigent Yannick Nézet-Séguin suger han os bogstaveligt talt ind i Rachmaninovs virtuose verden, som førte fortidens romantiske traditioner op til et nyt højdepunkt.

Daniil Trifonov inspirerer alle med sit superspil. Han vinder de musikonkurrencer, han stiller op til, og har allerede overbevist verden om sit format. Perfektion er en selvfølge for ham. Det er udtryksfuldheden også.  Han trækker på sin veludviklede musikalske fantasi og tilfører både humor og en rørende hengivenhed, som giver de toner og temaer, man troede var gammeldags sentimentalitet, mening. Resultatet er en sjældent hørt klarhed og balance, der klæder Rachmaninov. Men jeg har også hørt ham spille Chopin i så flyvske tempi og så kortfattet en artikulation, at man savnede erfaringens visdom og modne overlæg. Det kommer sikkert med alderen.

Videoklippet herover er fra en prøve med et andet orkester: Philharmonia Orchestra og dirigenten Rafael Payare i Londons Southbank Centre. Nyd det.

Levende musik i digitale koncertsale

Det vakte international opmærksomhed, da Berliner Filharmonikerne i 2009 åbnede sin Digitale Koncertsal på Internettet. Spændt fulgte jeg chefdirigenten Simon Rattle og hans suveræne orkester i direkte Internet-TV med billeder og lyd i HD- og hi-fi-kvalitet. Det virkede faktisk lige så eventyrligt, som da vi fik fjernsyn i mit barndomshjem tilbage i 1950erne.
Siden er der for alvor kommet gang i den nye musikformidling på både Internet og fjernsyn, hvor Berliner Filharmonikerne også toner frem på Sonys TV. Det franske Medici.tv og den fransk-tyske kulturkanal Arte sender fra mange forskellige koncertsale. For tiden sender Medici.tv fra sommerfestivalen i Verbier i de schweiziske alper, der samler både erfarne berømtheder og helt unge musikere og sangere.
Ellers er det symfoniorkestre og operahuse, som etablerer deres eget Internet-TV, og år for år bliver listen længere og længere. Også Wiener Staatsoper tilbyder i dag livestreaming, ligesom russerne sender Mariinsky.tv fra Skt. Petersborg – se henvisningerne herunder.
Samtidig bugner videoportalen YouTube af musikalske tilbud, hvor alle selskaber af betydning lægger smagsprøver eller hele udsendelser ud for at gøre opmærksom på deres egne tv-kanaler.
Naturligvis bør man med jævne mellemrum være der selv, fordi musikkens klang og store dynamik kun udfolder sig rigtigt inde dér, hvor det foregår. Alligevel er oplevelserne foran højttalere og skærm hjemme hos sig selv en fantastisk mulighed for at komme helt ind på livet af musikken og kunstnerne på scenen. Og perspektivet er betydeligt: Et fantastisk instrument i formidlingen af den klassiske musik er på vej frem.

  • Oplev Berliner Filharmonikernes Digitale Koncertsal HER.
  • Deres YouTube-kanal findes YouTube.
  • Besøg Medici.tv HER.
  • Deres YouTube-kanal findes HER.
  • Se Arte TV Arte.tv.
  • GSOplay – Göteborgs Symfonikers Digitale Koncerthus HER.
  • Mariinsky.tv fra Skt. Petersborg HER.
  • Wiener Staatsoper Livestreaming HER.