Til minde om en engel

Leonidas Kavakos & Fabio Luisi
Leonidas Kavakos og Fabio Luisi under en prøve med DR SymfoniOrkestrtet.

Med sit lange hår og alvorsfulde, skæggede ansigt ser han ikke just cool ud, men tag ikke fejl: Denne græker er en af de mest tjekkede violinister her på kloden. Derfor modtog Leonidas Kavakos torsdag Leonie Sonnings Musikpris ved en enestående koncert med DR SymfoniOrkestret og chefdirigenten Fabio Luisi.

Højdepunktet var så afgjort Alban Bergs Violinkoncert fra 1935 “Til minde om en engel” – et af de værker, Kavakos spejler sig selv stærkest i. Han tolker dramaet mellem skønhed, katastrofe og sorg, så man forstår dybden i Bergs trøstende brev til Alma Mahler Werfel:
“Jeg vil ikke i et brev forsøge at finde ord, hvor sproget svigter … Og dog: En dag – endnu før det frygtelige år ender – kan du og Franz Werfel i et partitur dedikeret mindet om en engel høre lyden af, hvad jeg føler, men intet udtryk finder for i dag.”
Englen i Bergs Violinkoncert er Alma Mahler og Walter Gropius’ datter Manon Gropius, som i en alder af kun 18 år døde af polio. Berg var en nær ven af familien og delte forældrenes sorg. Musikalsk resulterede det i den mageløse violinkoncert, hvis karakter nok også har en vis sammenhæng med den sorte skygge, som den fremstormende nazisme kastede over stadig større dele af Europa.

Med en fuldstændig enestående tæft for hver en bevægelse i musikken følger og løfter Kavakos hver en frase, så man nærmest sidder og gyser af bevælgelse. Det var i enhver forstand exceptionelt.
Ledsaget af et veloplagt orkester og deres medlevende dirigent fulgte en stringent opførelse af Brahms’ Violinkoncert. Det kalder alt sammen på genhør:

  • Besøg koncertens udsendelsesside HER.
  • Se og hør koncerten i DR TV, når den en dag dukker op, HER.

Avanceret show åbnede Hamborgs ElbFilharmoni

Åbningen af den længe ventede Elbphilharmonie i Hamborg var en helt speciel oplevelse for publikum i salen og for os, der fulgte med i NDRs direkte TV-transmission. Jeg er lige ved at tro, TV-udsendelsen gav det bedste indtryk af begivenheden, fordi musikprogrammets fascinerende rejse blev fulgt af billeder både inde fra koncertsalen og udenfor, hvor et farverigt lysshow fulgte musikken synkront med dens dynamik, så hele den mægtige bygning udstrålede liv og kultur. Ingen tvivl: Hamborg har fået et nyt vartegn og en opsigtsvækkende attraktion.

  • Se og hør Nordtysk TVs video med lysshow på Elbphilharmonie HER.

ElbFilharmonien har navn efter floden Elben og er bygget ovenpå en lagerbygning i den moderne og meget priste HafenCity. Bygningsværket har været undervejs i 10 år, og den store budgetoverskridelse, som altid kendetegner kulturelle prestigebyggerier, var her ved åbningsfestlighederne blot et parentes. Tværtimod troppede det tyske parnas op til åbningskoncerten med den musikinteresserede kansler Angela Merkel i spidsen, og de så alle glade og stolte ud. For Elbphilharmonie er endnu en juvel i tysk kulturliv, sagde forbundspræsidenten i en tale.

Efter at have hørt de første to af programmets tre ørekrævende dele erkendte kansleren ganske vist i NDR Fjernsyn, at hun aldrig havde hørt noget lignende, og at hendes personlige interesse især omfattede wienerklassiske komponister som Mozart og Beethoven. På den anden side forsvarede Angela Merkel den raffinerede mosaik af vidt forskellig musik fra for- og nutid, som uden pauser gled over i hinanden – fra Benjamin Brittens rørende obosolo “Pan” til den jublende finalesats i Messiaens Turangalila-symfoni, og fra Wagners forspil til “Parsifal” over til finalen af Beethovens Niende Symfoni via et nyt værk af Wolfgang Rihm. For historisk arvegods og nutidig musikkultur udlukker jo ikke hinanden. De er hinandens forudsætninger og dermed hele ideen med ElbFilharmonien.

Den musikalske mosaik var en dristig disposition af Thomas Hengelbrock, den sympatiske chefdirigent for NDRs Elbphilharmonie-orkester. Det virkede som om, han realiserede en drøm eller utopi, som matchede koncerthuset, dets specielle arkitektur, historie og de akustiske muligheder i den store koncertsal. Usædvanligt ja, men også betagende, fordi programmet var sammensat med så megen finfølelse.

  • TV-transmissionen viste udmærket, hvor stærkt de skiftende fokus mellem solisterne oppe bag publikum og Elbphilharmonies Orkester nede på podiet virkede. Se HER.

Tyskernes evne til at bygge og skabe i den helt store stil er beundringsværdig. I Hamborg åbnede de deres nye kulturelle vartegn med et supermusikalsk show, hvis toner var så intense, at bygningsværk, musik og lyseffekter gik op i en højere enhed. Der var noget at nyde både for feinschmeckere og almindeligt nysgerrige. Herefter kan politikerne med god samvittighed træde ud af filharmoniens rampelys og byde publikum velkommen.
Hvad koster det så at komme indenfor i den nye herlighed? Tja, en koncertbillet beløber sig til mellem ca. 650 kr og 150 kr. – et prisniveau, det danske publikum kender hjemmefra.
Det skal blive interessant en dag at tage turen til Hamborg, og selv opleve det nye koncerthus. Samtidig er jeg glad for, at vi på trods af alt fik DRs Koncerthus i København, hvor den store gyldne sal er en hidtil uovertruffen oplevelse.

  • Besøg Elbphilharmonies hjemmeside HER.
  • NDR Elbphilharmonies Orkester og chefdirigenten Thomas Hengelbrock på YouTube.
  • Læs den danske presseinformation HER.

Charmerende vinder fra SydKorea

Ji Yoon Lee, 23 år, har blandt anden studeret på Hochschule für Musik ”Hanns Eisler” i Berlin.
Ji Yoon Lee, 23 år, kommer ligesom den berømte violinist Kyung-wha Chung fra SydKorea. Ji Yoon har blandt anden studeret på Hochschule für Musik ”Hanns Eisler” i Berlin.

Det handler om at finde frem til de solister, der er interessante nok til at få publikum til at betale penge for at gå ind og høre en koncert. Det fastslog Nikolaj Znaider helt i tidens ånd ved åbningen af Carl Nielsen-konkurrencen for unge violinister i Odense. Og vist fandt vi  hende: Den charmerende sydkoreaner Ji Yoon Lee placerede sig som konkurrencens naturlige vinder, selv om hun måtte dele førsteprisen med Liya Petrova fra Bulgarien.
Hør bare hvorfor i en af de optagelser, DR bringer på sin hjemmeside. Og læg mærke til Ji Yoon Lees fremragende udførelse af prestoen fra Bela Bartoks Violinsonate, som efterfølger Mozarts Femte Violinkoncert i semifinalen. Hun spiller med absolut solistisk format, tager livtag med musikken, leger med og fylder den med det liv, vi kan lide at høre.

  • Og se hende udfolde sig i Mozarts Femte Violinkoncert sammen med et veloplagt Odense Symfoniorkester HER.

Nikolaj Znaider, der jo selv er en berømt violinist, sørgede til gengæld for at kaste en skygge over violinkonkurrencens finale. Som juryens præsident valgte han åbent at erklære sin uenighed med juryens øvrige medlemmer om finalisternes placering i konkurrencen.
Det fik den kendte engelske musikforfatter og kommentator Norman Lebrecht på banen. På sin weblog Slipped Disc, der ikke går af vejen for at stille små skandaler til skue, skrev han at konkurrencen blev smadret af juryens skænderi. Og han kritiserede Znaiders egocentriske håndtering af situationen, som han mente undergravede værdigheden af de valgte finalister.
Sandt nok. En jurypræsident holder kæft, trit og retning på scenen og optræder i solidaritet med sine kolleger.
Ji Yoon Lee og Liya Petrova tog det pænt, og Norman Lebrecht fik sig et godt grin over den særlig “eventyrpris”, som Znaider tildelte ham for selv at redde ansigt.

  • Besøg DR’s hjemmeside om konkurrencen HER.
  • Læs Norman Lebrechts ord HER.

Koncert med slag i

En befriende glæde bredte sig under Michael Schønwandts torsdagskoncert, hvor to populære nordiske klassikere omgav programmes scoop: Per Nørgårds slagtøjskoncert “Til en forandring”. Med sin store appeal og det mægtige arsenal af slagtøj-instrumenter kunne Nørgårds musik have stjålet billedet, men så forskellige de tre værker end er, supplerede de faktisk hinanden hele vejen fra Sibelius milde Karelia-suite til Carl Nielsens frodige Sinfonia Espansiva, fordi DR Symfoniorkestret også spillede de klassiske værker så stærkt.

Slagtøjsolisten Gert Mortensen.
Slagtøjsolisten Gert Mortensen.

Da solisten Gert Mortensen i for 30 år siden uropførte slagtøjskoncerten, virkede det som en velkommen fornyelse, eller som titlen siger: En forandring af det, vi kender – et nyt perspektiv. Siden da har vi vænnet os til et større spektrum af klange og lyde, der hører tiden til, og i dag virker det musikalske trylleri, Gert Mortensen suverænt fremmanede på sit store arsenal af instrumenter, både naturligt og fuldkommen magisk.
Via så forskellige samarbejdspartnere som Gert Mortensen og musikere ude på den indonesiske ø Bali udløser Per Nørgård en rig klangverden, der kombinerer hans egne kompositionsstil med den indsigt, han fik på Bali. Hans musik får til at lytte anderledes. Og når en blid tonestrøm afbrydes af slaget på den store gong, kan det mærkes helt ned i mellemgulvet. Man løsner op og lytter med skærpede sanser.

Denne “proces” prægede derefter også oplevelsen af Carl Nielsens Tredje Symfoni, som jeg har elsket siden Leonard Bernstein i 1965 dirigerede den med Det Kongelige Kapel.
Michael Schønwandts fortolkning var udsøgt. Han har dirigeret symfonien adskillige gange og har i dag et overblik over Nielsens iderigdom og skæve indfald, som han bruger aktivt. Hver en frase betones og følges til ende i passende afstemte tempi. Og da DR Symfoniorkestret veloplagt var med på legen, hørte vi en af de bedste opførelser af Sinfonia Espansiva i mange år. Tak for det.

Levende musik i digitale koncertsale

Det vakte international opmærksomhed, da Berliner Filharmonikerne i 2009 åbnede sin Digitale Koncertsal på Internettet. Spændt fulgte jeg chefdirigenten Simon Rattle og hans suveræne orkester i direkte Internet-TV med billeder og lyd i HD- og hi-fi-kvalitet. Det virkede faktisk lige så eventyrligt, som da vi fik fjernsyn i mit barndomshjem tilbage i 1950erne.
Siden er der for alvor kommet gang i den nye musikformidling på både Internet og fjernsyn, hvor Berliner Filharmonikerne også toner frem på Sonys TV. Det franske Medici.tv og den fransk-tyske kulturkanal Arte sender fra mange forskellige koncertsale. For tiden sender Medici.tv fra sommerfestivalen i Verbier i de schweiziske alper, der samler både erfarne berømtheder og helt unge musikere og sangere.
Ellers er det symfoniorkestre og operahuse, som etablerer deres eget Internet-TV, og år for år bliver listen længere og længere. Også Wiener Staatsoper tilbyder i dag livestreaming, ligesom russerne sender Mariinsky.tv fra Skt. Petersborg – se henvisningerne herunder.
Samtidig bugner videoportalen YouTube af musikalske tilbud, hvor alle selskaber af betydning lægger smagsprøver eller hele udsendelser ud for at gøre opmærksom på deres egne tv-kanaler.
Naturligvis bør man med jævne mellemrum være der selv, fordi musikkens klang og store dynamik kun udfolder sig rigtigt inde dér, hvor det foregår. Alligevel er oplevelserne foran højttalere og skærm hjemme hos sig selv en fantastisk mulighed for at komme helt ind på livet af musikken og kunstnerne på scenen. Og perspektivet er betydeligt: Et fantastisk instrument i formidlingen af den klassiske musik er på vej frem.

  • Oplev Berliner Filharmonikernes Digitale Koncertsal HER.
  • Deres YouTube-kanal findes YouTube.
  • Besøg Medici.tv HER.
  • Deres YouTube-kanal findes HER.
  • Se Arte TV Arte.tv.
  • GSOplay – Göteborgs Symfonikers Digitale Koncerthus HER.
  • Mariinsky.tv fra Skt. Petersborg HER.
  • Wiener Staatsoper Livestreaming HER.

De uudslukkelige

Sibelius-Nielsen-festivalDet har altid interesseret mig, at to så originale musikskabere som finske Sibelius og danske Carl Nielsen kom til verden samme år: 1865. Deres tilstedeværelse og samtidige rumsteren i Nordens musikliv har jo givetvis haft betydning for dem begge, selv om de unægtelig var meget forskellige og fulgte hver deres veje. Carl Nielsens rå frimodighed og tindrende humor opleves typisk dansk, mens Sibelius mere klassisk orienterede tonesprog og hans nationale inspiration fra de blodrige finske legender jo i den grad forbindes med Finland.
I Stockholm fejrer svenskerne både Nielsen og Sibelius ved en storstilet festival i Konserthuset. Klik billedet og læs om festivalen.

Carl Nielsen 2015Her i Danmark rettes kompasset mod Carl Nielsens 150 års fødselsdag 9. juni. Og selv om denne mest danske af alle komponister døde tilbage i 1931, er det en glæde at opleve, hvordan han spilles og synges mere end nogensinde før. På den fremragende jubilæumsportal CarlNielsen.org ser man, hvordan orkestre og solister på stribe tager Nielsen op rundt om i verden. Selv de tidligere så forbeholdne Wiener Filharmonikere giver ham en chance.
Det har taget sin tid. Trods adskillige tilløb oplevede Nielsen aldrig selv noget internationalt gennembrud, der kunne måle sig med interessen for hans jævnaldrende finske kollega Sibelius. Var han simpelthen for egenartet dansk i sit tonesprog?
Som ung i 1960erne udløste Nielsens symfonier et befriende sug i mig. Jeg fattede overhovedet ikke de konservative professorer og anmeldere, der anså de utraditionelle, ofte ekstremt dynamiske symfonier for ufuldkomne og uregerlige efter alle klassiske regler for god musik. Gode gamle Brahms var stadig deres forbillede, men modsat ham hørte jeg Carl Nielsen som frisk sanset liv og fremtid.
Hele vejen igennem fra en umiskendelig Carl Nielsen-sang som “Vi sletternes sønner” til den eksplosive Femte Symfoni og hans underfundige Sjette udfordrer og inspirerer han bestandigt.

“Beskeden og ligetil, fuld af fynsk skælmeri, en charmetrold som ingen kan være vred på længe ad gangen.”

I Danmark fejres han som noget af det mest danske, vi har. Som barn af en musikalsk landarbejder i den lille fynske landsby Nørre Lyndelse voksede han op med smalhals som et livsvilkår, men også i et menneskeligt varmt miljø, hvor folk tog sig af hinanden, og hvor Carl fik mulighed for at udfolde sig musikalsk.
Samtidig udviklede han sig i en epoke, der bevægede sig fremad. Efter Danmarks tab af Slesvig i krigen mod Tyskland i 1864 slog folkestyret igennem under parolen: Hvad udad tabes skal indad vindes. Tiden var gearet til nytænkning overalt i samfundet, og den udvikling prægede Carl Nielsen.

  • Læs mere i Karl Aage Rasmussens fine Nielsen-portræt HER.
  • Se også DR P2’s Carl Nielsen-markering HER.
  • Dacapo Records fejrer Carl Nielsens 150 års jubilæum med udgivelsen af tre nye indspilninger og pristilbud på det hele. Se HER.
  • Læs om de to nyeste indspilninger af de seks symfonier HER.
  • Komponisten fascinerer også instruktøren, manuskriptforfatteren og venstrefløjsdebattøren Erik Clausen. I 1994 lavede han tilmed en film om betydningen af komponistens fynske rødder. Mere om den HER.
  • “Carl Nielsen er som menneske og komponist mere interessant end Sibelius. Han er mere autentisk, mere udtryksfuld, nemmere at nærme sig og værdsætte,” skriver den britiske musikskribent Norman Lebrecht på Standpointmag.co.uk.