Uendelig udlændinge-farce

Something is rotten in the state of Denmark….

I november blev den amerikanske professor ved Copenhagen Business School, Brooke Harrington, politianmeldt for at dele sin viden med med Folketinget og Skat. Fy, det må man ikke som udlænding. De skrappe danske regler bestemmer nemlig, at arbejds- og opholdstilladelsen kun gælder det sted, hvor man har fået lov til at virke.

Nu kommer så nyheden om en tilsvarende sag:
Den amerikanske hornist Lauren Robinson har overtrådt sin arbejds- og opholdstilladelse ved i tre tilfælde at spille udenfor sit normale arbejdssted, Aalborg Symfoniorkester. Det har kostet hende en bøde på 10.500 kroner, ligesom hun har mistet retten til at søge om permanent opholdstilladelse i Danmark de næste 15 år. I et af tilfældene havde hun såmænd bare fulgt normal praksis i de danske orkestre, hvor det er en selvfølge at rykke ud og assistere for sygemeldte kolleger.
Nu overvejer Lauren Robinson og hendes mand at forlade Danmark.

Imens toner billedederne af DFs Martin Henriksen frem. Den usympatiske mand er på vej til regerings-forhandlinger om endnu en serie stramninger for udlændinge, og den serie er uendelig. Hvor umenneskelig og idiotisk den kan være, ser vi efterfølgende, når skaden er sket.

  • Læs også “Støjberg dyrker et formålsløst stramningsregime” HER.