Trump – den amerikanske oligark

Ak, ak, ak. Så blev mareridtet til virkelighed. Den populistiske storskryder Donald Trump vandt præsidentvalget i USA efter en grotesk farce af en valgkamp, der virkede ligeså hovedløs som briternes Brexit-afstemning. Nu venter verden spændt på, hvad der vil ske.
Trumps ego er klart nok størrelse XXL, og hvad han egentlig vil bruge magten til, aner man og frygter det værste, men konkret? Hvad formår han faktisk, hvis hans egne republikanere i Kongressen giver ham fingeren og slår bak? For slet ikke at tale om hvordan hans vælgere vil reagere, når han ikke kan opfylde sine bombastiske valgløfter – når de arbejdsløse alligevel ikke får deres job tilbage, eller når de velhavende bliver endnu rigere på bekostning af alle dem, der kæmper for at få dagen og vejen til at hænge sammen, eller når det i virkeligheden er for uhensigtsmæssigt og asocialt at nedlægge den hårdt tilkæmpede sundhedsforsikring “Obamacare”?

Hvorfor i det hele taget stemme republikansk, som med deres flertal i den lovgivende forsamling, Kongressen, lagde alle mulige hindringer i vejen for den sympatiske præsident Obama? Hvordan heller se bort fra, at det var under Republikanernes ledelse, at USA oparbejdede den vanvittige statsgæld, som Obama og hans administration arvede, og som var deres alt overskyggende problem.
Ganske vist var Hillary Clinton næppe det bedste bud på en ny præsident. Personligt ville jeg have foretrukket Bernie Sanders og hans appel om social retfærdighed, men Trump – den amerikanske oligark!
Nu har han og ligesindede taget magten i landet med verdens stærkeste militær. Dermed bringer han USA ind i selskabet af højreorienterede nationalister, som i disse år truer den vestlige verden. Med store ord og fedt flæsk appellerer de til stærke følelser i folk, og det afgør åbenbart sagen for mange mennesker. Og når man nægter at tænke sig om, ja så får man Trump eller det, der ligner.