Russisk tragedie som begivenhed

Violinisten
Violinisten James Ehnes.

Den russiske komponist Dmitrij Shostakovich havde som så mange andre al mulig grund til at afsky Sovjet-diktatoren Stalin, men komponistens Første Violinkoncert, der blev til i efterkrigsåret 1948, handler nok lige så meget om rædslerne og ødelæggelserne under Anden Verdenskrig som om Stalins morderiske brutalitet. Ligemeget hvad er det påfaldende, så stærkt den indadvendte musik og dens vildt dansende finale griber os i dag. Siger det mon noget om vores egen frygtsomme usikkerhed på nutidens konflikter og tragedier og behovet for at spejle os i musik, der betoner situationens grundstemning?

Sådan var Shostakovichs violinkoncert hovedværket ved DR SymfoniOrkestrets torsdagskoncert, der denne uge blev anført af den noble russiske dirigent Dmitrij Kitajenko og den fine canadiske violinist James Ehnes. Uden sensationer eller egocentriske falbelader flyder Ehnes ligesom sammen med komponisten og stiller sin suveræne violintekniske kunnen til skaberens rådighed. Hans spil virker derfor “autentisk”, både når han med varm inderlighed spiller de lange ensomme soli, og når han som en troldmand slår gnister i de hurtige satser.
Når jeg som ung hørte Shostakovichs Første Violinkoncert, fandt jeg især de hurtige satser spændende. I torsdags var det solistens langstrakte kadence, der lægger op til den afsluttende Burlesque, og som blev udført med nærmest filosofisk flair. Jo, Ehnes er cool.

Samspillet med Kitajenko og orkestret var perfekt. Og Stravinskys suite af Ildfuglen, som Kitajenko har indspillet flere gange på cd, blev den lysende finale på en begivenhedsrig filharmonisk koncertaften. – Inden pausen stod den på Tchaikovsky’s Første Symfoni. Dejlig frisk symfoni, som godt kunne fortjene lidt mere passion end det nydeligt vævede nodetæppe, Kitajenko fik ud af den.

  • Hør Torsdagskoncerten HER.