Lærken synger

Sommermusik: Vaughan Williams “The Lark Ascending” med Barry Griffiths og Andre Previn, der dirigerer Royal Philharmonic. – Telarc.

På dansk kalder vi Vaughan Williams varme inspiration fra den engelske countryside for “Lærken stiger”. Den engelske komponist skrev ironisk nok sin første lyse version tilbage i 1914, da verden gik ad helvede til i Første Verdenskrig. Krigen kom også til at præge den ellers udpræget antimilitaristiske komponist, som meldte sig til aktiv tjeneste i den engelske hær.

Ralph Vaughan Williams.
Ralph Vaughan Williams.

Vaughan Williams overlevede krigen, og hjemme igen vendte han tilbage til “The Lark Ascending” og instrumenterede den version, vi kender i dag.
Mange andre sanglærker forstummede i krigen, men Vaughan Williams fortsatte med at synge om varmen og glæden, der nærer livet mere end destruktive krige. Vi skal over i komponistens større værker som symfonierne for at høre, hvordan krigen og tilværelsens konflikter satte sine smertefulde spor.

  • Mere om Vaughan Williams på komponistens website her. Husk at høre nogle af de mange musikeksempler under Soundclips.