Tumlinger

Klik for større billede.Fire eventyrlige skulpturer foran PFA Pensions hovedsæde ved Nordhavn Station morer mig. Jeg opdagede dem fra S-toget, og søgning på Internettet afslørede ophavsmanden: Bjørn Nørgaard. Naturligvis – hans opfindsomme evne til at  få selv en ordinær betonbygning fyldt af tal og firkantede regneark til at smile er i særklasse.
En solbeskinnet forårsdag bilede jeg derfor forbi og gik tæt på hans skulpturgruppe på Kalkbrænderihavnsgade.

Ungdommens tumling.Nørgaard kalder sit værk “Tumlingerne På Livets Vej”, og hver af dem symboliserer et af livets udviklingsstadier: Barndom, ungdom, voksenliv og alderdom. På kunstnerens hjemmeside læser man, hvordan der er tænkt på det hele: Kroppene på de forskellige alderstrin bærer tegn, symboler og genstande, der umiddelbart henviser til generationens særlige karakter.
Kroppen på barndom er i poleret rustfri stål, mens ungdom er i nysølv (billedet), mand/kvinddom er i patineret bronze og alderdom i støbejern, fordi kroppen ”ruster”.

  • Læs mere på Bjørn Nørgaards hjemmeside HER.