Med Doig på opdagelsesrejse

Også jeg blev draget og sank langt ind i Peter Doigs fascinerende billeder, som Louisiana udstiller indtil 16. august. Han repræsenterer en moderne billedverden, vi alle påvirkes af, og som han fastfryser i store kunstnerisk gennemarbejdede snapshots af en række personlige situationer.
Modsat mange andre malerier fra de sidste 25 år virker Doigs billeder umiddelbart enkle og ligetil, og så slapper man af, åbner op og tager formerne og de virkningsfulde farvespil ind. Men jo mere man ser, jo mere mystificeres man.

Peter Doigs Red BoatIntet er jo bare, som det lige ser ud. Her er lag på lag af hemmeligeder, og personer kigger flere steder spørgende på os og forventer ligesom et svar. Nogle steder sker også de særeste ting, som når en skiløber flyver ned over et grønt landskab. Var Doig på stoffer, da han malede det billede? spørger man uvilkårligt. Ligemeget hvad, så appellerer han til vores egen fantasi og gør os til medspillere under turen rundt på den store udstilling.

“Figures in a Red Boat” er fra Doigs nye tilværelse på Trinidad. Seks unge mænd sidder i en båd, hvis blodrøde farve spejler sig i vandet. To af fyrene kigger direkte på os. Luften og farvetonen er varm og smuk, og i billedets øverste del spreder grønne palmer en frisk kontrast til det mystisk stillestående sceneri. Det drager øjet og stemmer en vemodigt. Symboliserer den røde farve en ulykke? Ser jeg på en fjern fortids venner i et drømmesyn?

Peter Doig BlotterDoigs gennembrudsværk “Blotter” forestiller en dreng, der står på smeltevandet i en frossen sø. Billedet er malet efter et fotografi, Doig tog af broderen en gang for længe siden i Canada. Omgivet af skoven, sneen og isen står drengen der bare. Søger han efter noget, han har tabt?
Vandet spejler skoven og drengen. På det tre meter høje maleri “Reflection” spejler vandet manden. Det drejer sig om at vise “what your soul looks like”. Og man går helt tæt på og vil gerne røre de grove malerklatter, som flyder rundt på det sært tiltrækkende vandspejl, for jo mere man ser, jo mere vækkes ens nysgerrighed.

Titlen “Blotter” var først en gåde – hvad pokker har billedet med en blotter at gøre? spørger den danske iagttager. Nej, titlen handler om LSD, som teenageren Doig prøvede, uden at han nogensinde blev det syrehoved, nogle af hans venner dengang endte som.
Ved synet af billederne forstår man, hvordan han ser både maleriet og LSD som en art alkymi, der formår at forrykke vores opfattelse af virkeligheden. Musikken har den samme egenskab.  Og ligesom i tonernes, rytmernes og klangenes verden anslår billederne en nærmest musikalsk stemning.

Det handler nok alt sammen om at finde hjem. Og da indtrykkede overalt virker personlige, hjælper det på forståelsen at orientere sig om kunstnerens liv.
I 1962 flyttede Peter Doig med sin familie til Trinidad, hvor hans far arbejdede for et shipping- og handelsselskab. I 1966 drog de videre og bosatte de sig i Canada. Doig blev en rodløs drømmer, der nærede sin fantasi på billeder af alt muligt, i rejsebrochurer, på pladecovers og mængder af Polaroids.
I 1979 fløj han til London og indledte sin uddannelse som kunstner, men i modsætning til den kunst, der skaber overskrifter, sigtede hans motiver på det basalt hjemlige i den åbenbart problematiske canadiske virkelighed, der en tid blev hans skæbne. Billederne forestiller derfor dagligdags forstæder og landdistrikter med huse, der skimtes gennem træer og skaber en mystisk, sine steder uhyggelig atmosfære – nærmest som hos filmskaberen David Lynch.
I 2002 flyttede han tilbage til Trinidad og indrettede sit værksted i en nedlagt fabrik. Måske har han endelig fundet hjem dér. Man ser i hvert fald, hvordan hans fokus har ændret sig til fordel for varme og fascinerende sansninger af livet i Caribien – billeder jeg meget gerne ville have på mine egne vægge, hvis ellers jeg havde pengene.

Og man kan blive ved. Det er næsten ikke til at løsrive sig fra denne opdagelsesrejse i sind og sjæl, som på en enestående måde forener basalt maleri med en dybt personlig livsproces.