Musikalske kildevæld

CDMåske virker det mere progressivt at sige New York Phil end Royal Stockholm Philharmonic, men tag ikke fejl. Her i Carl Nielsens 150-år stjæler det svenske orkester og dets finske chefdirigent Sakari Oramo billedet med deres inspirerende stærke indspilninger af Carl Nielsens seks symfonier.
Nye lyttere kan begynde her. Ja, Nielsens vidt strakte tour de force er så frydefuldt godt spillet og disponeret, at også garvede kendere af denne skat i dansk musik rives med (jeg fik sågar gåsehud flere gange). For med sin sans for ideernes betydning, og sit fuldkomne overblik over nodebilledernes mylder af detaljer, trænger Sakari Oramo helt ind i hovedet på komponisten og får musikerne til at folde hans musik ud i det virkeligt store format, som både giver plads til ubændig livslyst, følsom dvælen, indædt vrede og galgenhumor.
Selv den Sjette “Sinfonia semplice”, der ellers altid har stået som en noget mystisk fragmenteret musik, får her rørende vægt som samlet værk, fordi man hører symfonien som erindringsbilleder og tilstande i den menneskelige og musikalske opbrudstid, Carl Nielsen oplevede efter Første Verdenskrig. Ligemeget hvor forskellige de enkelte satser er fra hinanden, er stilen umiskendelig Carl Nielsen.

Klik iTunes.Sakari Oramo dirigerer langt mere aktivt og personligt end sin kollega Alan Gilbert på årets andet Nielsen-sæt med New York Philharmonic. Også de spiller formidabelt, og da orkestret siden Leonard Bernsteins tid som chefdirigent har sikret sig vores store sympati, hælder man først til dem.
Herligt at vi har to stærke nyindspilninger at vælge imellem her i Nielsens 150-år! New Yorkernes indspilning bevæger sig imidlertid på et mere formelt og glat plan end den svenske, hvormed noget af den særlige nordiske atmosfære går tabt. Så på trods af megen respekt for de brave New Yorkeres præstation bliver svenskerne mine stjerner.
Begge formidler de “den elementære vilje til liv”, som Carl Nielsen skrev om i sin Fjerde Symfoni “Det Uudslukkelige”, men det er Sakari Oramo og Stockholm Philharmonic, der for alvor forløser Femte Symfonis fuga helt ind i det hede, hule helvede, og som når helt ind på livet af det kildevæld af frodig musikalsk energi, som kendetegner alle Nielsens symfonier.

Derfor er det nok Oramo og Stockholm Philharmonic, jeg lægger øre til fremover – på nær ét værk måske: Den Tredje Symfoni “Sinfonia espansiva”. Uanset nye indspilninger, udkommet siden Carl Nielsens 100 års fødselsdag i 1965, lyser Leonard Bernstein og Det Kongelige Kapels 50 år gamle CBS-indspilning stadig op som fuldstændig enestående.
Læs mere om den begivenhed HER.

  • Sakari Oramo og Stockholm Philharmonic’s Nielsen-sæt udgives af BIS.
  • Alan Gilbert og New York Philharmonic’s Nielsen-sæt udgives af Dacapo.