De uudslukkelige

Sibelius-Nielsen-festivalDet har altid interesseret mig, at to så originale musikskabere som finske Sibelius og danske Carl Nielsen kom til verden samme år: 1865. Deres tilstedeværelse og samtidige rumsteren i Nordens musikliv har jo givetvis haft betydning for dem begge, selv om de unægtelig var meget forskellige og fulgte hver deres veje. Carl Nielsens rå frimodighed og tindrende humor opleves typisk dansk, mens Sibelius mere klassisk orienterede tonesprog og hans nationale inspiration fra de blodrige finske legender jo i den grad forbindes med Finland.
I Stockholm fejrer svenskerne både Nielsen og Sibelius ved en storstilet festival i Konserthuset. Klik billedet og læs om festivalen.

Carl Nielsen 2015Her i Danmark rettes kompasset mod Carl Nielsens 150 års fødselsdag 9. juni. Og selv om denne mest danske af alle komponister døde tilbage i 1931, er det en glæde at opleve, hvordan han spilles og synges mere end nogensinde før. På den fremragende jubilæumsportal CarlNielsen.org ser man, hvordan orkestre og solister på stribe tager Nielsen op rundt om i verden. Selv de tidligere så forbeholdne Wiener Filharmonikere giver ham en chance.
Det har taget sin tid. Trods adskillige tilløb oplevede Nielsen aldrig selv noget internationalt gennembrud, der kunne måle sig med interessen for hans jævnaldrende finske kollega Sibelius. Var han simpelthen for egenartet dansk i sit tonesprog?
Som ung i 1960erne udløste Nielsens symfonier et befriende sug i mig. Jeg fattede overhovedet ikke de konservative professorer og anmeldere, der anså de utraditionelle, ofte ekstremt dynamiske symfonier for ufuldkomne og uregerlige efter alle klassiske regler for god musik. Gode gamle Brahms var stadig deres forbillede, men modsat ham hørte jeg Carl Nielsen som frisk sanset liv og fremtid.
Hele vejen igennem fra en umiskendelig Carl Nielsen-sang som “Vi sletternes sønner” til den eksplosive Femte Symfoni og hans underfundige Sjette udfordrer og inspirerer han bestandigt.

“Beskeden og ligetil, fuld af fynsk skælmeri, en charmetrold som ingen kan være vred på længe ad gangen.”

I Danmark fejres han som noget af det mest danske, vi har. Som barn af en musikalsk landarbejder i den lille fynske landsby Nørre Lyndelse voksede han op med smalhals som et livsvilkår, men også i et menneskeligt varmt miljø, hvor folk tog sig af hinanden, og hvor Carl fik mulighed for at udfolde sig musikalsk.
Samtidig udviklede han sig i en epoke, der bevægede sig fremad. Efter Danmarks tab af Slesvig i krigen mod Tyskland i 1864 slog folkestyret igennem under parolen: Hvad udad tabes skal indad vindes. Tiden var gearet til nytænkning overalt i samfundet, og den udvikling prægede Carl Nielsen.

  • Læs mere i Karl Aage Rasmussens fine Nielsen-portræt HER.
  • Se også DR P2’s Carl Nielsen-markering HER.
  • Dacapo Records fejrer Carl Nielsens 150 års jubilæum med udgivelsen af tre nye indspilninger og pristilbud på det hele. Se HER.
  • Læs om de to nyeste indspilninger af de seks symfonier HER.
  • Komponisten fascinerer også instruktøren, manuskriptforfatteren og venstrefløjsdebattøren Erik Clausen. I 1994 lavede han tilmed en film om betydningen af komponistens fynske rødder. Mere om den HER.
  • “Carl Nielsen er som menneske og komponist mere interessant end Sibelius. Han er mere autentisk, mere udtryksfuld, nemmere at nærme sig og værdsætte,” skriver den britiske musikskribent Norman Lebrecht på Standpointmag.co.uk.