Lille rå familie fra skoven

I weekenden dukkede de op igen. Som nabo til skoven er det en glæde at følge den lille rå familie, som besøger haven, men denne sommer dukkede Moder Rå først op alene. Imens hun på en egen fortrolig måde holdt øje med min færden ved huset, hyggede hun sig med at guffe saftige blade og græs i sig. Hvor var hendes lam, som plejer at ledsage hende? Ingen nyfødte børn i år?
Jo, i går kom de pludselig ind på plænen og tumlede rundt som små skovtrolde. Alt er som det skal være, og da jeg senere slog græsplænen, opdagede jeg deres nattelogi i skellet mellem haven og skoven. Dér hvor solen varmer om morgenen, viste tre hulninger i skovbundens skvalderkål, hvor de havde ligget. Tre natur-madrasser side om side – hyggeligt!

  • Flere rå billeder her.