Gaucho in the blue

Osvaldo Golijov: Yiddishbbuk – The Dreams and Prayers of Isaac the Blind: Prelude. St. Lawrence String Quartet & Todd Palmer. EMI.

  • Klik og lyt HER.
Osvaldo Golijov, den argentinske fødte komponist.
Osvaldo Golijov, den argentinsk fødte komponist.

For syv-otte år siden sprang den sydamerikanske komponist Osvaldo Golijov frem på verdensarenaen med sine klezmer-inspirerede drømme og bønner – “Dreams and Prayers of Isaac the Blind”. Hvorefter han dukkede han op ved en torsdagskoncert i DRs Koncerthus med sin varme latinamerikanske blå time, Azul.

Osvaldo Golijov: Azul, cellokoncert (2006) – sidste del “Transit”. Solist: Alisa Weilerstein. DR Symfoniorkestret & Ludovic Morlot. Optagelse fra Torsdagskoncerten i DRs P2:

  • Klik og lyt HER.

Som Per Nørgård i 1970ernes Danmark søger Osvaldo Golijov harmonien for at lindre den støj, som bombarderer moderne mennesker fra alle sider, det være sig fra biler, sirener, meningsløst tv eller mobiltelefoner. Han er opmærksom på den stressede adfærd, der fra Vesten breder sig i verden, og han har grund til at tro på sin musiks forløsende kraft. Over hele Amerika forgudes han af publikum, ligesom musikkens fagfolk giver efter med respekt og bestillinger af nye værker fra hans kreative hoved.

Golijov betoner gerne de folkelige melodier og rytmer, og ligesom hos komponist-kolleger som Anders og Thomas Koppel åbner musikkens elementære karaktér sig for enhver. Samtidig er den sindbilleder på Golijovs egen kosmopolitiske baggrund.
Han voksede op som en jødisk gaucho i Argentina som søn af en rumænsk mor og en ukrainsk far. Moderen og hendes familie var strengt ortodokse, mens faderen var ateistisk kommunist. Deres kulturelle baggrund fra det gamle Europa væver sig underfundig ind i hans egne latinamerikanske holdepunkter og overlapper hinanden i hans musik. Den erotiske tango støder mod den jødiske gudstjenestes sørgesange, mens sigøjnere fra Rumænien spiller ved siden af afrikanske trommeslagere og hæse mexicanske popgrupper.
Han rummer det hele, og det gør stort indtryk at opleve den oprindelighed, det lykkes ham at fastholde i sit stof – det er en autencitet og empati, som næsten fuldstændig er gået tabt hos os.

Det siger i det hele taget meget om Golijovs format, at han evner at indføre disse vidt forskellige udtryk fra den globale verden i den klassiske koncertsal med et symfoniorkester og en fremragende cellist som Alisa Weilerstein, sådan som vi hørte Azul i DRs Koncerthus. Til sidst fik musikkens kosmiske finale mig til at tænke på titlen i Carsten Jensens rejsebog Jeg har hørt et stjerneskud.

  • Besøg Osvaldo Golijovs hjemmeside her.
  • Mere om torsdagskoncerten her.