Regnbue i aftensol

Vejret tryller i haven. © JF

Fredag aften bød solnedgangen igen på fascinerende underholdning. Lette regnskyer brød det lave, skarpe sollys og tændte de mest intense regnbuer, jeg længe har set – direkte hen over haven.

Sådan har det klimatiske drama afløst forårets tørre, solbeskinnede paradis. Torsdag aften jagede vejret rundt med os. Den smukke solnedgang over Furesøen trak naboerne og mig ud på en sen aftentur. Åh, så smukt! forsikrede vi hinanden. Den stærke sol blændede som spotlight, men så trak truende sorte skyer ind og skar sig ligesom på hen hede sol, hvilket udløste et par gevaldige tordenbrag.

Måske skulle man have været meteorolog, tænkte jeg bagefter, da jeg tilbage i huset tændte op i ovnen. Dramaet på himlen er både smukt og spændende.