Han er ren magi

Kunstnerne Elmgreen & Dragset’s blanke “Han” foran Kulturværftet i Helsingør. © JF – Klik mit fotoalbum.

Han er da ret sjov, siger en dreng på 10 år. Sammen med kammeraterne er han gået en tur ud på molen ved Kulturværftet i Helsingør for at se Han. Alle snakker jo om ham. Alle vil se ham, selv om mange også elsker at hade ham. Især mænd over 50 er negative, eftersom synet af en smuk maskulin krop stadig kan fremmane homofobiske bekymringer, når ikke synet ledsages af svedig fodboldsnak.
Kvinderne og unge af begge køn har det tilsyneladende bedre med byens nye superæstetiske attraktion.
– HAN er lækker, måske lidt tynd, mener nogle, måske alt for dyr, mener andre; men han er bare lækker, som han sidder dér i såkaldt havfruestilling og flasher sin terminator-sølvblanke-stål-skikkelse, skriver mag.art. Line Rosenvinge på Kunsten.nu.

Elmgreen & Dragset’s blanke værk er klart den mest fascinerende skulptur, jeg længe har set. Den funkler derude på kajen, når man kommer gående inde fra byen. Dens blanke overflade spejler omgivelserne, Kronborg, Kulturværftet, os selv. Og dog tager skulpturen bare form af en fuldkommen normal teenager, som sidder i samme naturlige stilling på sin sten som Den lille Havfrue i København.
I dette felt mellem det traditionelle og uventede udløses kunstværkets magi. Imens jeg kigger, opdager jeg pludselig Kronborg som et abstrakt spejlbillede på drengens knæ, mens stenen nedenunder viser mig selv i forvrænget skikkelse – som en trold. Og før jeg ved af det, er der gået en time med at opleve den dreng. For ikke alene spejler han omgivelserne. Han ændrer også selv karakter alt efter skyernes position på himlen og retningen i solens belysning.
På et tidspunkt udstråler hans ansigt en mut og forundret attitude. Er det os og vores adfærd, han undrer sig over? Lidt efter virker hans blik koncentreret om en begivenhed ovre ved Kronborg. Fra en anden vinkel løber der en tåre ned ad kinden. Græder han med Hamlet? Jeg ved det ikke. Han er bare fuld af liv.

Indtil 1983 prægede Helsingør Skibsværft stedet. I dag er det gamle anlæg ud til havnen afløst af Kulturværftet med kommunens hovedbibliotek, udstillingslokaler, koncertsal og café. Værftets gamle kultur er væk, og “de gamle” føler nok, de er en uddøende race. Konflikten mellem det gamle og nye ligger altså lige for.
Derfor er det godt gået af Helsingør Kommune, at man ikke spiste os af med et skulpturelt minde fra fortiden – et skibsanker for eksempel. Havdrengen, Hanfruen, eller hvad folk ellers kalder skulpturen, er barn af vores tid og spejler, imponerende og underfundigt, tiden i alle dens dimensioner. Samtidig glæder man sig over det blændende fine håndværk, som medvirker til indtrykket af livfuld lethed mere end massivt metal.

Eneste anke er kompromiset om placeringen helt ude på kajens smalle ende. Man skal ikke træde meget ved siden af for simpelthen at falde i vandet.
Man ser dagbladets overskrift for sig:
Han styrter kunstelsker i havnen.

  • Mere på Kulturværftet her.
  • Læs om Elmgreen & Dragset her.