Maazels dirigent-cirkus i DR

Malko-vinderen Rafael Payare dirigerer finalen af Beethovens Første Symfoni med et af Venezuelas fremragende ungdomsorkestre.

Så længe musikken rekrutterer unge musikere og sangere, der synger, spiller eller dirigerer som gælder det livet selv, lever den klassiske musik. Det er DR Symfoniorkestrets Malko-konkurrence for unge dirigenter et godt eksempel på. DR dækkede i år begivenheder mere intensivt end nogensinde før, og i både tv, radio og på Internettet fik man et godt indblik i de unge dirigenters kamp på podiet.
Desværre blev konkurrencen, der har navn efter den russiske dirigent-personlighed Nikolaj Malko, også eksemplet på, hvordan en 82-årige gubbe og hans superego sætter sig på foretagendet og gør det til sit personlige cirkus. Maestro Maazel her, Maestro dér, Maazel alle vegne. DR TV’s studieværtinde, som ellers er ekspert i at bringe den klassiske musik helt ned i øjenhøjde med “almindelige” mennesker, kammede fuldstændig over af betagelse over Lorin Maazels dominerende tilstedeværelse som juryens præsident.
Det virkede nærmest latterligt, for jo mere DR fokuserede på Maazel, jo stærkere meldte spørgsmålet sig: Er Lorin Maazel overhovedet nogen dirigentkanon? Måske var han det for mange år siden, men i dag forekommer det mest imponerende, han har præsteret, at være hans symfoniske sammenskrivning af Wagners store operacyklus Nibelungens Ring – en komposition, han skulle have dirigeret på et gæstespil med Wiener Filharmonikerne tidligere i år, men som han aflyste på grund af sygdom.

Nu får vinderen af Malko-Konkurrencen 2012 i DR-Byen æren af få Lorin Maazel som mentor de næste tre år. Hvor vidt venezuelanske Rafael Payare er lykkelig over dette musikalske faderskab vides ikke. Payare er uddannet i Venezuelas berømte musikalske ungdomsprogram El Sistema, som også udklækkede dirigentstjernen Gustavo Dudamel. Og på sit instrument, hornet, har han spillet med i det legendariske Simon Bolivar Ungdomsorkester, hvis berusende spilleglæde og forbløffende præcision har åbnet verdens øjne for, at Venezuela er mere end olie og store sociale kontraster mellem bundløs nød og luksus. Landet byder også på et meningsfuldt klassisk musikliv, som gør folk til bedre mennesker.
Hele denne baggrund gør naturligvis valget af Payare interessant som vinder af dirigent-konkurrencen i København. Man fik bare en ubehagelig fornemmelse af, at det også automatisk gjorde ham til Maazels mand.

Latinoen Payare er bestemt et betydeligt talent. Hans virile præstation på dirigentpodiet var bare ikke mere overbevisende end vinderen af 2.-prisen, Antonio Méndez fra Spanien. Snarere tværtimod.
Méndez var min favorit, og ved finalekoncerten, som jeg oplevede i DR K, formede han et rørende poetisk helhedsbillede af Første-satsen i Tchaikovsky’s Femte Symfoni, hvor han også fik flere af de mellemregninger, som findes mellem noderne, med i sin fortolkning. Omvendt tegnede vinderen Payare sig for finalekoncertens største fejl, fordi han dirigerede de lyriske mellemspil i Fjerde Symfoni så langsomt, at musikken faldt fra hinanden.

Som en af DR Symfoniorkestrets musikere udtrykte sig efter finalekoncerten: Vinderen af årets Malko-konkurrence var en kombination af alle tre finalister – Payare’s dynamik, Mendez’ store musikalske hjerte og Kristina Poska’s kølige præcision.
Held og lykke alle tre.

  • Besøg DRs temasider her.