Gdansk som gigantisk markedsplads

Malbork – Castle of the Teutonic Order in Malbork – er verdens største slot, når det måles på landareal. Det ligger en times kørsel østpå fra Gdansk. © JF

Enhver tryghedsnarkoman fra et land som Danmark vil have godt af at opleve livet i Polen, noterede jeg sidste år efter et besøg i Pommern / Pomorze. For efter kampen mod den store uretfærdighed, hvor Stalin supplerede Hitlers terror, er det stærkt livsbekræftende at opleve, hvordan en befolkning er kommet styrket ud af så megen krig, død og ødelæggelse. Nu blomstrer stadig større dele af Polen. År for år kan man med egne øjne se fremgangen. Bare synet af en bagerbutik i Gdansk bekræfter udviklingen. Hvor der ikke var brød nok til alle i kommunismens æra, bugner forretningerne nu af varer for enhver smag og pengepung. Det medvirker alt sammen til den optimisme, som behersker polakkerne i dag – tilsyneladende altså.

Venlig ravhandler i Mariacka-gaden.

En vandretur rundt på det traditionsrige marked St. Dominic’s Fair/ Jarmark Dominikański foregår i ro og mag blandt tusinder af polakker, som er på udkig efter noget, de kan bruge. Med over 700 års traditioner på bagen har markedet udviklet sig til den største friluftsmesse i Polen. Det er også en af de største af sin art i Europa.
Markedet tiltrak et regulært folkehav, som stille og roligt sivede rundt mellem flere hundrede boder i lyse lærredstelte på rad og række gade op og gade ned. Slagterens bedste pølser og bagerens udsøgte brød tilbydes med smagsprøver side om side med specielle drikkevarer, vin og herlig frugtsaft. I en anden gade findes møbler og smykker, mens en tredje gade helliges kunst og souvenir. Samlerne og hobbyfolket har også deres afdeling, hvor en ældre herre, der lignede en fattig pensionist, falbød sin samling af mønter, 100 år gamle pengesedler og polske medaljer. Kræmmermarkedet og den professionelle handel foregik side om side, og der var publikum og kunder til det hele.
Pludselig tonede salmesang og blid orgelmusik ud over gaden fra en åben kirkedør. Tiltrukket af lyden gik jeg indenfor i den store gamle kirke, hvis mure er så mærket af tidens tand, at myndighederne har sat en konstruktion af støtter op ved gavlene for at forhindre bygningen i at styrte sammen. Menigheden fyldte kirken i et omfang, vi slet ikke ser i Danmark. Flere måtte stå op.
Polakkerne er katolikker, og erindringen om den polske pave Pauls og Vatikanets aktive indsats under opgøret med kommunisterne er lyslevende. Kirken er altså mere end et trøstens rum. Den er også et mødested for Polens nyvundne frihed.

For en turist som undertegnede viser det sig ved folks aktive medvirken i det religiøse fællesskab. Omhyggeligt belyst som i et teater messede præsten, mens en lille pige sang for akkompagneret af en dreng ved klaveret. Bønnerne og sangen blev straks efter fulgt op af den store menighed, som bidrog i så fortrolig og inderlig en fællessang, at selv en kulturkristen protestant fra det åndsforladte Danmark blev grebet.
Lyden af dette rolige “tutti” fra tusind stemmer i det store gamle rum prægede resten af min rejse. Markedet på gaden udenfor gled ligesom i ét med kirken. Og den ro, som også beherskede folkehavet på vandringen fra bod til bod, gav indtryk af samme sjælefred som inde i kirken. Ja, kirken holdt sig end ikke for god til at medvirke i gøglet udenfor og var da også repræsenteret i en markedsbod, hvor en venlig kirkemoder i sort ornat solgte nipsting fra kirkens kulturindustri.

Mariacka-gadens vagthunde.

Overalt mødes man som udlænding og turist med udsøgt elskværdighed, smil og godt humør. Og da de kulinariske tilbud er fremragende for både maven, øjne og ører, er et ophold i Polen både behageligt og inspirerende. På den anden side er jeg gammel nok til vide, at medaljen også har en bagside, og den er stort set skjult for alle os, der ikke forstår meget mere af sproget end “cześć” / go’dag og “do widzenia” / farvel. I forbindelse med det forestående parlamentsvalg 9. oktober hører man for eksempel, at fremgangen især præger de nordvestlige dele af landet, mens de sydøstlige landsdele halter bagefter. Den ulighed skaber uenighed om, hvordan landets udfordringer bør løses.
Respekten for kirkens politiske indflydelse er heller ikke den samme som tidligere. Eksempelvis kæmper partiet Palikot-bevægelsen for at adskille kirke og stat, ligesom partiet vil indføre fri abort og registreret partnerskab for homoseksuelle.

  • Læs mere om Polen og polakkernes valg på Polennu.dk.

Oplysningsforbundet DEO, Demokrati i Europa, gør opmærksom på, at Polen ikke bare er et foregangsland, der som det eneste EU-land oplevede vækst i det økonomiske kriseår 2009. Det er også et af de mest ulige lande, hvor forskellen på rig og fattig er i klasse med England og Italien.
Jeg har imidlertid endnu ikke mødt nogen, som længes tilbage til gamle dage i Jerntæppets skygge, hvor det meste var fattigt og gråt, og folk virkede trykket af en kollektiv depression. Tværtimod er der al mulig grund til at tro, at Polens genvundne frihed og landets både farverige og egenartede kulturliv forener folk om det bedste i deres land.
Livet på kloden forandrer sig hastigt i disse år, og vi her i det gamle Vesten har jo været velhavende så længe, at mismodet griber nogle af os ved udsigten til, at vi skal spænde livremmen ind og justere vores livsstil som følge af omfordelingen af rigdomme i den globale verden. Omvendt var de mennesker, jeg traf i Gdansk, besjælet af den optimistiske udsigt til fortsat fremgang.
Jeg glæder mig allerede til at vende tilbage.

  • Se en fotoreportage på Picasa her.
  • Uffe Ellemann om Polen som eksempel for Europa her.
  • Mere om Polen fra et besøg sidste år her.
  • Læs om slottet Malbork på Wikipedia her.