Herlig romantik fra arkivet


Richard Strauss: Burleske in D minor. Marc-André Hamelin, Ilan Volkov & Rundfunk-Sinfonieorchester Berlin. Hyperion.

En ny indspilning i det engelske pladeselskab Hyperions serie “The Romantic Piano Concerto” er en frisk begivenhed, som varmt kan anbefales. Den canadiske pianist Marc-André Hamelin, berygtet for sine virtuose opførelser af mere eller mindre ukendte klassikere, tolker her i bedste form Max Regers stærkt dramatiske Klaverkoncert, hvor inspirationen fra Brahms er tydelig, samt ikke mindst: 21-årige Richard Strauss’ fantastiske Burleske, hvis ungdommelige slagfærdighed og livsmod både overbeviser og forfører.

Dirigenten Ilan Volkov fra Israel tager ligeledes gerne musik op udenfor kulturens hovedveje, hvilket han gør med både smag og sans for musikkens egenart. Sammen med Harmelin og det tyske orkester spilles de to meget forskellige værker op på så overbevisende et niveau, at man undrer sig over, de så længe har stået så langt nede på repertoirets hitliste.
Kan man lide Brahms Første Klaverkoncert i d-mol, vil man også sætte pris på Regers sorgfuldt stridende koncert i en opførelse som denne. Foretrækker man en mere ungdommelig musik, så hør Richard Strauss Burleske. Stykket emmer af optimisme, og flere af de virile instrumentale raffinementer, som præger Strauss store værker, findes allerede her.
Og så falder jeg altså fuldstændig for det forførende tema, som høres to gange. For overskuelighedens skyld har jeg tilladt mig at klippe en del af mellemspillet ud i musikafspilleren herover, så man rigtig kan nyde Richard Strauss’ særlige charme.

  • Læs om Richard Strauss Burleske her.
  • Jeg købte indspilningen på mp3 hos det engelske pladeselskab Hyperion her.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s