Fuck Juan!

Først var der myten om kvindebedårernes supermand Juan, hvis evne til at forføre er legendarisk. I 1787 komponerede Mozart så Juan ind i sin opera Don Giovanni, hvis musikalske iscenesættelse af myten blandt mange mange andre begejstrede den danske filosof Søren Kierkegaard. Og nu forsøger den originale operamager Kasper Holten sig med en nutidig vinkel i filmen Juan.
Det er rigtignok en unik filmoplevelse, som demonstrerer kunstens uendelige udtryksmuligheder. Men det er også en film, hvis mængde af udsøgte raffinementer virker aldeles bedøvende.
Holten prøver at genfortælle Mozarts klassiske mesterværk som historien om den moderne mands flugt fra sig selv og sine dæmoner, der uundgåeligt driver ham i døden. Mozarts geniale opera kastes ud i den kaotiske og brutale moderne virkelighed i en upoleret film – nøgen og rå som livet selv. Og den går ikke.

Kender man operaen, virker Mozarts musik nærmest aparte i filmen, og det gør den nok også, hvis ikke man kender operaen. For nok lever Mozart i dag gennem musikkens universelle folkelighed, men plantet direkte ind i den moderne verden som del af vores hektiske industrielle miljø med biler, larmende politi-udrykninger, banegårde og fabrikshaller, skurrer musikken fælt mod den afstand på over 200 år, som faktisk skiller os fra komponisten.
Tilbage bliver et disharmonisk soundtrack i et interessant film-eksperiment, og hvad er så egentlig meningen med at synge filmen som Mozarts Don Giovanni? Levede Mozart i dag, ville han jo under ingen omstændigheder komponere som for 200 år siden – det ville han sikkert have oplevet både meningsløst og latterligt.
Paradoksalt nok opleves Juan derfor ikke som moderne formidling af operakunsten. Var det meningen, burde Kasper Holten være gået til en af vores egen tids komponister, som passende kunne have overtaget dramaet efter den elegante scene først i filmen, hvor Juan og Anna opdager hinanden i Mozarts traditionelle teater til en opførelse af netop Don Giovanni.

Spekulerer man på, hvorfor forføreren både nævnes som Juan og Giovanni, skal man huske på den spanske og den italienske navnetradition. Juan var spanier, men Mozarts opera synges på italiensk og har derfor navnet Don Giovanni. Det vil sige: I filmen synges der på engelsk, hvilket er nogenlunde ligeså uklædeligt, som når operaen opføres på dansk. Også det er et problem, som tilmed intensiveres af de meget tætte optagelser af sangernes stemmer. Deres sang bliver flere steder så pågående skarp, at lydteknikken i Kinopalæet i Lyngby, hvor jeg så filmen, var lige ved at kamme over i digital mislyd.

Sådan er Kasper Holtens film endt som en forskruet medie-begivenhed mere end historien om den moderne mands flugt fra sig selv via 225-årige Don Giovanni. Kunst rimer som bekendt på kunstig, og kunst på kunst ender som her med at være så unaturlig en affære, at værket mest har akademisk interesse, selv om det er skabt på et fremragende professionelt niveau.
“Fuck!” som de siger eller synger flere steder i Juan.

  • Gregers Dirckinck-Holmfeld beskriver Kasper Holtens Juan i en omfattende gennemgang her.
  • Besøg filmens hjemmeside her.
  • Traileren kan spilles i HD-kvalitet på fuld skærm. Start videoen og sæt derefter kvaliteten til 720 p.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s