Underjordiske paladser i Moskva

Nej, det her er ikke scener fra et computerspil. Det er Novoslobodskaya metrostation i Moskva fotograferet af en 36-årig hollænder, der kalder sig Bee Flowers. Han har skabt den mest imponerende samling billeder fra den berømte Moskva-metro, jeg mindes at have set.
Arkitekturen, designet og den kunstneriske udsmykning er uden sidestykke. Hollænderens interesse for billeder, maleri og fotografering samt hans kærlighed til russisk kultur førte ham i 1989 til Moskva. I stedet for at flygte fra den tiltagende politiske uro, animerede sammenbruddet af superstaten USSR ham til at blive i landet, hvor han blev en del af det nye forretningsliv – hvad han i øvrigt ikke forklarer nærmere.
Lige meget hvad, så fascinerer hans billeder fra Moskva-metroen. Vi mindes om bygherren, diktator Josef Stalin’s smag for det pompøse. Metroen og dens kunstneriske udsmykning blev omtalt som “folkets paladser”, hvor hverdagens mennesker skulle påvirkes af den kunst, kommunisterne anså for god. Javel kammerat!

  • Se billederne her.