Afsløringen af Larsen

Aksel Larsen malet af Eiler Krag.

Blikket er fokuseret med en laserstråles intensitet. Og for alle os, der husker kommunisten Aksel Larsen, er Eiler Krags maleri så levende, at den veltalende politikers fynske stemme toner frem fra billedet. Som alle rigtige kunstnere giver Eiler Krag også portrættet en stærk snert af indre spændinger. Aksel Larsens blik er stift og vagtsomt som hos neurotikeren, der er parat til at forsvare sig mod angreb fra alle sider. Og hånden på talerstolen er glødende rød af slag, tryk og klem. Det er en af de mest markante profiler i nyere dansk politik, vi ser på – politikeren der brød med stalinismen og DKP og stiftede sit eget parti: Socialistisk Folkeparti.

Eiler Krag arbejdede et helt år med billedet. SFs hovedbestyrelse bestilte det for at hædre sin stifter, men selv om Eiler Krag var en mester i at skildre sine medmennesker, havde han svært ved at aflæse Aksel Larsen. Det tror pokker. For hvordan portrættere en mand med så modsætningsfyldt en karriere og karaktér – den danske folkeforfører, den Moskva-tro marionet, den amerikanske agent, SF’s stifter…
Eiler Krag fulgte opmærksomt Aksel Larsen og tegnede og malede den ene skitse efter den anden. Også de udstilles på bladtegnernes museum.
En aften i 1964 talte Larsen i Studenterforeningen. Krag fulgte ham fra første række, og dér fandt han det ægte udtryk, han havde søgt så længe. Endelig. Pludselig forstod han Larsen, og hjemme i sit atelier malede han på nogle få timer det billede, vi i dag beundrer som et af de allerbedste i Folketingets store portræt-samling.

Bladtegnernes formand, Claus Seidel, fortæller om det interessante efterspil, hvordan både politikere, anmeldere og kunstsnobber nedgjorde billedet. For Eiler Krag selv var afleveringen til kunden, SFs hovedbestyrelse, dog det værste. Han blev inviteret med til en middag i bestyrelsen, som under den hyggelige kulinariske sammenkomst skulle se værket for første gang.
Spændt betragtede selskabet Krag, da han pakkede billedet ud. Endelig kunne de se resultatet af hans arbejde gennem mere end et år.
Reaktionen var den værst tænkelige for en kunstner: Tavshed – larmende tavshed! Det billede var bestemt ikke, hvad bestyrelsen havde forestillet sig. De kunne simpelthen ikke lide det.

I dag er alle enige om, at billedet er genialt. Men hvad kan Krag og Larsen bruge det til? Eiler Krag døde i 1991, Aksel Larsen i 1972. Vi andre kan bruge billedet som en påmindelse om, at politikere aldrig er så pæne og glatte, som deres medie-instruktører lærer dem at være i dag.

Billedet har hjemme i Folketingets portrætsamling.

  • Besøg Museet for Dansk Bladtegning her.