Opdagelsen af det nye Polen

Vil man opleve, hvordan et land genopfinder sig selv fra bunden, bør man besøge Polen, fortæller rejsereklamerne. Det gjorde jeg så for to uger siden i selskab med gode journalist-kolleger. Flere af dem rapporterede hjem til danske medier den gang for 30-40 år siden, det brændte på, og store dele af den polske befolkning gjorde oprør mod det Sovjet-kontrollerede regime.

Kontrasten til den grå depression, som herskede den gang, er slående. Det var første gang siden 1988, jeg genså Polen, og selv om ikke alle fortidens spor er slettet, er det en glæde at opleve den optimistiske foretagsomhed, der finder sted i dag, samt ikke mindst: den menneskelige værdighed, som præger både unge og ældre. De vandt rigtignok deres blodige kampe og har grund til optimisme. For selv om krigene og konflikterne med NaziTyskland og de Sovjet-styrede kommunister gav dem mange sår, befinder deres land sig nu i den måske mest normale periode nogensinde.

Neptun, Gdansks vartegn

På smalle, men velholdte landeveje mellem Swinoujscie og Gdansk passerede vi moderne luksushoteller og smukt renoverede huse, men også slidte bygninger, hvor der kun har været råd til et nyt tag, maling af en enkelt facade eller slet ingenting. Vi så, at både Ecco-sko, Dyne-Larsen og Netto – side om side med dyre butikker i luksusklassen – er med i forretningslivets gadebillede.
Ved selvsyn oplevede vi, hvorfor Polen vurderes som et af de mest progressive lande i EU, ligesom den tragiske flyulykke i april ved Smolensk, hvor præsidenten og dele af den polske intelligentsia omkom, viste sejheden i det nye polske demokrati. Ulykken lamslog landet nogle dage, men udløste ingen uro. Det politiske og administrative arbejde fortsatte efter alle normale regler. Ligesom ved den aktuelle oversvømmelse-ulykke, hvor floderne er gået over deres bredder, kan folk altså regne med deres nye demokrati.

Vi boede i Gdansk på et udmærket, moderne indrettet hotel, Gryf. Udefra ligner det et levn fra tiden i kommunismens skygge. Ligemeget: Indholdet er vel vigtigere end facaden. På Gryf var vi også centralt placeret i forhold til de dele af Gdansk, der gør byen til noget særligt.
Fra mit vindue på Anden sal var der frit udsyn til Solidaritets 42 meter høje mindesmærke for frihedskæmperne på skibsværftet i Gdansk og den folkelige opstand mod det kommunistiske regime. Omgivet af mindetavler for de dræbte lige udenfor værftets port, kroner skibsankre mindesmærkets tre høje kors. Smukt er det ikke. Det er stærkt, og i den aura af historisk drama, monumentet udsender, kan man ikke andet end føle bevægelse – så sandt som at man først rigtigt fatter, hvad kampene indebar, når man står der på Solidarnosc-pladsen i Gdansk, hvor kampene fandt sted.

  • Se hvordan der så ud for 30 år siden her.

Byen har sat sine spor i verdenshistorien – selv ser polakkerne sådan på den:

Det var i Gdansk ud for Westerplatten, at nazityskernes startskud til Anden Verdenskrig blev affyret mod en polsk militærpost. Det var også i Gdansk, at Anden Verdenskrig sluttede, da Lech Walesa og Solidarnosc i 1980 strejkede og forhandlede sig til de første frie valg, der førte til kommunismens fald og Sovjetunionens kollaps!

I dag vandrer man ubekymret rundt i byens hyggelige centrum, der arkitektonisk præges af tiden som tysk orienteret Hansestad ved navn Danzig. Genopbygningen efter Anden Verdenskrigs ødelæggelser er for længst tilendebragt. Byen emmer af foretagsomhed og hygge, og som besøgende kan man ikke andet end nyde de kulinariske glæder, byen har at byde på for både øjne, ører og mund.
En af de særlige specialiteter var Den Baltiske Opera, Opera Baltycka, hvor vi oplevede Tryllefløjten af Mozart i en utraditionel iscenesættelse af Marek Weiss. Det besøg beskriver jeg her.

Polakkerne er flittige. Tilsyneladende arbejder de lige så effektivt som tyskere og svenskere og danske jyder. De lever tilsyneladende også livet, men klart nok uden at glemme fortiden. Samtlige de mindesmærker for krige og konflikter, vi så, var omgivet af besøgende skoleelever, som åbenbart har disse besøg som pensum. Flere steder i gadebilledet ses også mindetavler for fortidens dramatiske begivenheder. Og fra tidlig morgen ugen igennem er kirkerne åbne for folk, der i et omfang, vi slet ikke kender i Danmark, træder indenfor i bøn og meditation – eller for at tænde et lys for de slægtninge, som omkom under fortidens politiske konflikter.

Enhver tryghedsnarkoman fra et land som Danmark vil have godt af at opleve livet i Polen efter kampen mod den store uretfærdighed. At en befolkning er kommet styrket ud af så megen krig, død og ødelæggelse, som Polen har været udsat for, er både tankevækkende og livsbekræftende.

  • Mere på det dansk sprogede PolenNu her.
  • Besøg Solidarnosc her.
  • Se Polens officielle hjemmeside her.
  • Hør polsk radio her – kulturkanalen med klassisk musik hedder Dwojka.
  • Rejsebrev fra Gdansk her.