Og jeg bærer stadig brænde ind

Indtil for 10 år siden, da jeg boede i huse med centralvarme, tvivlede jeg på, at fortidens danskere i små bondehuse kunne holde varmen gennem en streng vinter. Bøndernes uisolerede huse, som udstilles på Frilandsmuseet nord for København, bød som regel kun på varme i to rum: Stuen og køkkenet. De øvrige rum må have været frysende køleskabe om vinteren.

De forløbne ni år gik det imidlertid her i mit lille stråtækkede skovløberhus fra år 1800, men denne vinter, da termometeret rundede 14 graders frost her i Frederiksdal, blev mit soveværelse ligeledes et køleskab. Og da DMI på forhånd varslede den hidtil koldeste nat i år, modtog jeg min søsters venlige tilbud om at overnatte i hendes lune gæsteværelse.
Jo, vinteren bider i år, og hovedkilden til varme i Skovløberhuset er jo kun en brændeovn, og den kræver nye forsyninger af træ mindst en gang i timen, hvis normal temperatur på behagelige 20-21 grader skal kunne holdes i opholdsstuen. En del af varmen strømmer videre op gennem huset til soveværelset, men trods støtte af en moderne el-radiator gør streng frost det umuligt at varme min hyggelige hule under stråtaget op til mere end ca 10 +grader, som tilmed falder i løbet af natten, og det er altså for koldt for mig. Så tak, søster Kirsten, for husly om natten.
I det hele taget holder vinteren bondehusets beboer beskæftiget store dele af dagen. Så hvis nogle spørger til, hvad jeg får dagene til at gå med, lyder svaret i hvert fald: Jeg bærer brænde ind fra udhuset og fyrer.

Savner jeg et moderne hus spækket med alskens bekvemmeligheder? Egentlig ikke, og slet ikke denne smukke formiddag, da solen skinner og kaster et fortryllende skær over det hvide vinterlandskab, som jeg akkompagnerer med god musik. Desuden: Snart kommer foråret, og så er der intet sted på jorden, jeg hellere vil være end her.