Margrete Auken er min dame i EU.

Tillykke til SF og Margrete Auken, der fik et flot valg til Europa-Parlamentet. Hun fik også min stemme, men jeg tilgiver gerne dem, der valgte Dan Jørgensen, hvis Elvis Presley-look ellers afskrækkede mig i begyndelsen. Dan’s valgkamp på Internettet, i radio og TV viste sig imidlertid at være så overbevisende, at han afslørede sig som en værdig afløser for sværvægteren Poul Nyrup Rasmussen, der vender hjem som erfaren eminence i dansk politik.
Det er især den kontakt og indsigt i sagerne, Margrete Aukens gode nyhedsmails fra Bruxelles har givet gennem det sidste års tid, der gør hende til my lady i Europa-Parlamentet. Dér er hun knyttet til Den Grønne Gruppe, og jeg har stort set været enig med hende i hendes argumenter i sager som En grøn vækstplan for Europa, Tyrkiet og reformerne, Israel og Palæstina, Medierne og EU.

Margrete Auken skar også klart igennem mængden af ævl, da VK-regeringen og dens bagstræberiske støtteparti, Dansk Folkeparti, gejlede en vanvittig stemning op i tvisten med EU om de umenneskelige danske udlændingelove og -regler:
“Sjældent har så meget vrøvl fået lov til at stå næsten uimodsagt,” konstaterede Margrete Auken: “Faktum er at domstolens afgørelse bygger på et direktiv, der er vedtaget efter en helt igennem demokratisk proces, hvor både den danske regering (med opbakning fra et flertal i Folketingets Europaudvalg) og de danske folkevalgte medlemmer af EU-parlamentet har deltaget og stemt.
Det kan ikke undre, at modviljen mod EU vinder frem, når danske politikere selv smider røgbomber og kalder det “politiserende indblanding fra EF-domstolen”, fordi den sikrer EU-borgernes rettigheder i overensstemmelse med den fælles lovgivning,” fastslog Margrete Auken.

NB: Tronføljeloven? Det blev en blank stemme herfra, fordi m/k-problematikken først bliver aktuel om mange år. Derfor ville det mest rimelige have været at lade fremtidens generationer tage stilling til spørgsmålet, samt – ikke mindst: til Kongehusets rolle i Danmark efter Dronning Margrethe.

• Derfor vandt SF og DF.
• Besøg Margrete Aukens website her.
• Se Dan Jørgensens net-TV her.

Kritik af Udlændingeservice vinder EU-pris.

Berlingske Tidendes afsløring af Udlændingeservices manipulation med borgernes rettigheder har vundet den nationale konkurrence i Europa-Parlamentets Journalistpris 2009, skriver Journalisten.dk.

Berlingskes team beskrev, hvordan Danmarks indvandrerfjendske politik fik forvaltningen til at skjule EUs menneskelige regler for befolkningen. Resultatet var, at mange hundrede danske statsborgere blev sendt i kærlighedseksil i Sverige og Tyskland, fordi Danmark nægtede deres udenlandske ægtefælle adgang.

Europa-Parlamentets Journalistpris gives til journalister, der har behandlet vigtige europæiske emner, eller som har været med til at fremme en bedre forståelse af EU’s institutioner og politik.

Jeg siger tillykke. Sådan bekræftes opfattelsen af EU som et værn mod national dårskab.

• Læs “Udlændingeservice har vildledt i årevis” her.
• Mere i fagbladet Journalisten her.

Europa gør fiskere til pirater.

“Problemerne med pirater ud for Afrikas Horn skyldes delvist europæiske fiskeres overfiskeri i selv samme farvande. Europa har med andre ord taget føden ud af munden på somaliske fiskere og skubbet dem ud i en tilværelse som pirater,” skriver Margrete Auken i sit sidste nyhedsbrev fra arbejdet i EU-Parlamentet.

Det er godt, Margrete Auken gør opmærksom på dette aspekt af pirat-krigen ved Somalias kyst. I fjor angreb pirater i farvandet flere end 130 skibe for at kapre dem og afkræve løsepenge, og mediernes reportager giver som regel bare det enkle syn på sagen, at piraterne slet og ret er afsporede kriminelle fra et anarkistisk afrikansk land. Nu bidrager Margrete Auken og EU-Parlamentets Grønne Gruppe med nogle flere nuancer.

• Læs Margrete Aukens hjemmeside her.

Pølsesnak om EU.

I nogle uger har jeg med fornøjelse læst bloggen EU ZOO, hvor to begavede journalistspirer supplerer de danske nyhedsmediers nødtørftige EU-dækning med eksempler på livet bag de talende jakkesæt. Anledningen er valget til Europa-Parlamentet 7. juni, der sandsynligvis atter engang mobiliserer den nationale patriotisme: EU-parlamentet er jo et forum for professionelle politikere, lobbyister og højtlønnede embedsmænd, som almindelige dødelige ikke har indflydelse på, lyder forbeholdet. Ja, svarer jeg, og netop for at undgå tab af indflydelse er det vel for pokker vigtigt at stemme de danske politikere, vi faktisk har et forhold til, ind i parlamentet.

EU ZOOs idé er helt rigtig og viser sig tilmed at være ganske underholdende: 

Hvorfor viser TV-Avisen pølsesnak om EU, så vi fejlagtigt tror, Parlamentet vil gøre det kønsdiskriminerende at bruge ord som pølsemand, snemand, politimand og vandmand? Læs EU ZOOs korrigerende forklaring her.

Her er to mulige vinkler på samme historie:
1) EU bygger milliondyrt træningscenter – fy, hvilken ødselhed.
2) Parlamentet investerer i medarbejdernes sundhed – jamen, så ok da…
Mere her.

Her er to andre vinkler på samme historie – hvilken vælger du? 
1) EU-millioner går til luksuspools - typisk, hvilken ødselhed.
2) EU-millioner skal løfte fattige franske øer – nå ja… 
Mere her.

Meget er godt i EU – en del er også diskutabelt. Vælgernes relative ligegyldighed er dog det værste, eftersom EU betyder så meget for hele vores eksistens. Indtil videre bekymrer det, at det hidtil vigtigste indslag i valget til Europa-Parlamentet herhjemme handler om de Konservatives topkandidat, Bendt Bendtsen. Hvad vil den tidligere vicestatsminister egentlig i parlamentet? Farcen om hans jagt- og golfture med organisationsfolk og forretningsforbindelser skygger fuldstændig for de politiske budskaber.

• Se EU ZOO her.
• Mere om EU-valget her.
• Læs også SFs parlaments-medlem Margrete Auken her.

Ligger Danmark i Europa?

Sidst i juli beskrev Politikens Tøger Seidenfaden i en udmærket leder, hvordan VKO-regimentet har udviklet sig til et værdipolitisk galehus. Anledningen var naturligvis sommerens føljeton om det skærende misforhold mellem regeringens udlændingepolitik, EU og EF-domstolens afgørelse, som får statsministeren til at ligne en taber.

Ydmyget af Dansk Folkeparti, der ellers sikrer Anders Fogh magten, har han opgivet den lovede folkeafstemning om de danske EU-forbehold, og nu må man tro, at han og regeringen kun kan fastholde den danske pigtråd via et nyt kompromis med EU, der indebærer endnu et forbehold. Den kompromisløse løsning, hvor Danmark henvises til at vælge mellem enten EU eller 24 års-reglen etc., hvilket kunne medføre Danmarks udmeldelse af EU, er et uacceptabelt skrækscenarie.

Situationen er ynkelig. Dansk Folkeparti kommer afsted med at stemple EU som et monster, fordi “sådan er det jo bare”. Som gæst ved et traditionelt kaffebord med små danske flag på lagkagen opdager man hurtigt, at masser af danskere faktisk tænker og føler sådan: EU er et monster, og ligesom uvejret kommer ulykkerne altid udefra. Derfor er de umenneskelige danske udlændingelove og -regler en sag om hele vores eksistens. Det føles nærmest upatriotisk at skulle følge EUs mere lempelige regler, som regeringen for øvrigt selv har været med til at indføre. Hysteriet har fået et omfang, så selv turistvisum til Danmark hæmmer turismen – mere om det her.

“Sjældent har så meget vrøvl fået lov til at stå næsten uimodsagt,” konstaterer SFs Margrete Auken: “Faktum er at domstolens afgørelse bygger på et direktiv, der er vedtaget efter en helt igennem demokratisk proces, hvor både den danske regering (med opbakning fra et flertal i Folketingets Europaudvalg) og de danske folkevalgte medlemmer af EU-parlamentet har deltaget og stemt. Det kan ikke undre, at modviljen mod EU vinder frem, når danske politikere selv smider røgbomber og kalder det ”politiserende indblanding fra EF-domstolen”, fordi den sikrer EU-borgernes rettigheder i overensstemmelse med den fælles lovgivning,” siger Margrete Auken.

Kun ét parti taler entydigt den meningsløse tidsånd midt imod, nemlig De Radikale:
“Når danske statsborgere må forlade Danmark og tage på jura-shopping i andre EU-lande, illustrerer det desværre med al tydelighed, at man som dansker er bedre stillet i resten af EU end i ens eget hjemland. Hvilke andre lande tilsidesætter på samme måde helt bevidst deres egne borgeres rettigheder?” spørger Margrethe Vestager. 

Fornuften må jo vinde frem på et eller andet tidspunkt, og det er værd at kæmpe for den. Indtil da spørger man med den svenske kommentator i Dagens Nyheter: Ligger Danmark i Europa?

• Læs hele Margrethe Vestagers indlæg her.
• Læs kommentaren i Dagens Nyheter her.

Tvang danskere i kærlighedseksil.

Ingen grund til omsvøb: Systemet har været pilråddent! Udlændingeservice har slet og ret optrådt som politisk filial for en indvandrerfjendsk politik – og det på et område af de mest usympatiske: Kriminalisering af kærlighed, skriver Rune Engelbreth i sin Politiken-blog.

Kommentar og citat gælder Berlingske Tidendes skandale-historie om Udlændingeservice, som bøjer reglerne efter retningen i den hjemlige politiske debat. Tænk at man vil være bekendt at sende mange hundrede danske statsborgere i kærlighedseksil i Sverige og Tyskland, fordi Danmark nægter deres udenlandske ægtefælle adgang. Når det så tilmed viser sig, at Udlændingeservice har skjult en EU-regel om, at nogle ugers arbejde i et EU-land er nok til at undgå tilknytningskrav og den famøse 24-års regel, bliver situationen da helt syret. Jeg er derfor ganske enig med samfundsdebattøren Rune Engelbreth i hans vurdering: Udlændingeservice har i alt for mange tilfælde fungeret som Pia Kjærsgaards forlængede arm. 

Eftersom det er en EU-regel, som fjerner lidt af de danske udlændingeloves pigtråd, kan Udlændingeservices manipulation også påvirke EU-debatten. Dansk politiks yderste højre ser jo “det alt for muslim-venlige EU som en trussel mod den stramme nationale udlændinspolitik, og Dansk Folkeparti taler nu om “et hul i loven, som straks skal lukkes”. 

Jeg indtager det modsatte synspunkt og ser snarere EU som et værn mod national dårskab.

• Mere i Berlingske Tidende her.
• Rune Engelbreths kommentar her.
• Den radikale integrationsordfører Morten Østergaard kommenterer her.

Irlands lille nej til det ufolkelige EU.

Den irske forfatter John Banville er bittert skuffet over sit lands afvisning af EU’s reform-traktat, så lille det irske Nej end er – kun 42 procent af vælgerne gad stemme.
“Nej-kampagnen blev tændt af en tvivlsom koalition mellem det yderste højre og venstre – nationalister, fundamentalistiske kristne, tvivlsomme kapitalister og uvidende Grønne die-hard socialister. Som kaninen fanget i det modkørende togs forlygter bør vi huske på digteren Yeats og hans vidunderlige digt “The Second Coming”, som blev skrevet under en anden krise i vor lille nations historie:
“De bedste virker ikke overbevisende, mens de værste er fyldt af lidenskabens glød.”

Her i Danmark gør en anden kommentar indtryk:

Lige meget hvor entusiastiske, visionære eller reform-mindede, EU’s stats- og regeringschefer viser sig, er det sandsynligt, at EU aldrig bliver noget folkeligt projekt,” skriver Information i en leder:

“EU er en politisk-bureaukratisk konstruktion, som ikke fordrer, at vælgerne føler nogen speciel begejstring for andet end deres egne folkevalgte. Heldigvis. Europa har dårlige erfaringer med regimer, der bygger på folkelig mavefølelse og heftige emotioner.”

Informations leder giver den bedste analyse af situationen efter irernes Nej til mere EU, jeg har set de sidste dage. For Nej-sigernes jubel over den “folkelige” sejr er nærmest som at save den gren over, man selv sidder på. Den verden vi lever i, er jo vævet sådan sammen, at vi svækkes, når EU halter. Læs hele lederen her.