Posts filed under 'Dudamel'
Gustavo Dudamel fortsætter i Göteborg.
I skæret af det stjernespækkede show, der for en måned siden omgav modtagelsen af Gustavo Dudamel som Los Angeles Philharmonikernes nye chefdirigent, er det nærmest gået upåagtet hen, at Stjernen fra Venezuela samtidig fortsætter som chefdirigent oppe i Göteborg. Anderledes diskret end i USA har Dudamel fornyet sin kontrakt med Göteborg Symfonikerne for yderligere tre år. For også svenskerne elsker ham. Og på sin side har den 27-årige dirigent gavn af at kunne indarbejde et repertoire, som ellers har været mere eller mindre ukendt for ham – Carl Nielsens musik for eksempel.
Her i Danmark er Gustavo Dudamel derimod nærmest ikke eksisterende. Alligevel kan jeg ikke lade være at lege med tanken om, hvad der sker, når DR SymfoniOrkestrets chefdirigent Thomas Dausgaard i 2011 siger farvel til DR. Kunne man forestille sig en type som Gustavo Dudamel som Dausgaards afløser?
Øhhh…
Add comment 4. november 2009
Dudamania og KafKapriccio.
John Adams: City Noir – 3. Boulevard Night. October 8th, the Los Angeles Philharmonic played the inaugural concert conducted by its new Music Director, Gustavo Dudamel. First performance broadcasted by KUSC, LA.
Ugens koncerter kom fra Disney Concert Hall i Los Angeles og Diamanten i København. I Los Angeles tog det unge venezuelanske dirigent-fænomen, Gustavo Dudamel, fat som chefdirigent og ikon for byens filharmonikere, og det blev fejret med en galla-koncert efter alle den amerikanske medieverdens opblæste regler. Hysteriet nåede tilmed op på en grad af højtryk, der har skabt “genren” Dudamania.
Ligemeget hvad, så er Gustavo Dudamel altså leveringsdygtig i musikalske resultater, og uropførelsen af John Adams 35 minutter lange symfoni i tre satser, City Noir, var en spændende musikalsk begivenhed, som kan anbefales at høre på radiostationen KUSC’s hjemmeside her.
Inspirationskilden er i følge John Adams byen selv – 1940ernes og ‘50ernes mystiske, mørke Los Angeles, forfatteren Raymond Chandler’s by, samt film noir fra den periode. Symfonien klinger umiskendeligt af Adams’ både effektfulde og poetiske instrumentation, hvis dramatiske bid hager sig fast i lytteren straks fra første node. Læg mærke til trompetens og saxofonens soli, der – uden sammenligning i øvrigt – får mig til at tænke på Gershwin.
De tre satser har Adams givet titlerne The City and Its Double, The Song Is for You, mens Tredje sats, som du kan høre i musikeksemplet herover, hedder Boulevard Night.
- Læs Los Angeles Times’ udmærkede anmeldelse her.
Tirsdag i København var Athelas Sinfonietta’s koncert en rigtig ørebasker. Den underholdende, nærmest surrealistiske musik af Poul Ruders og György Ligeti klæder hinanden, og ét af værkerne har besat mine ører: Ruders KafKapriccio. Den er et super raffineret destillat af komponistens opera Proces Kafka. KafKapriccio har tilmed stærke indslag af det gamle østeuropas jødiske klezmermusik, som forfatteren Franz Kafka satte stor pris på – for fuld udblæsning og herligt spillet i bedste internationale standard under sikker ledelse af Athelas nye chefdirigent Pierre-André Valade. Satans godt, ærlig talt!
Et galehus
“Læsere af Franz Kafkas Processen vil vide, at Josef K. i romanens sidste scene føres ud af byen til et stenbrud, hvor han bliver henrettet af to dystre herrer iført bowlerhatte. Selv på dette fremskredne stade af processen har Josef ingen anelse om, hvad der foregår, og hvorfor han retsforfølges, men forløbet har ikke desto mindre overbevist ham om, at han fortjener at dø. Hans dødsscene beskrives i musikken til denne femte og sidste sats: Henrettelsen,” fortæller Poul Ruders og tilføjer:
“Situationen i dagens Danmark minder om Kafkas Processen. Det er et galehus, ingen ved hvad der foregår.”
3 comments 10. oktober 2009
Dudamel’s stærke livtag med Nielsen.
Göteborg-symfonikernes utraditionelle præsentation på Internettet.
Stjernen fra Venezuela, Gustavo Dudamel, gentager 9. og 10. september sin succes med Carl Nielsens stridbare 4. Symfoni “Det Uudslukkelige” i Göteborg, men allerede i aften kan vi høre opførelsen fra sidste sæson i Sveriges Radios P2 Live. Jeg optog koncerten, så værsgo’ – hør her første del af symfonien:
Carl Nielsen: Symphony No. 4 – first part. Gustavo Dudamel & Gothenburg Symphony Orchestra. Recording from SR P2.
Dudamel går til biddet i stormende tempo. Samtidig fascinerer det mig, at han musicerer med både disciplin og god smag, hvor han og orkestret i lange stræk betoner de lyriske kontraster med rørende omhu for detaljen.
Sådan får Dudamel i Göteborg mulighederne for rigtig at trænge ind i den nordiske musiks univers. Måske var det første gang, han dirigerede Carl Nielsens Fjerde Symfoni. Næste gang bliver det måske med filharmonikerne i Los Angeles, hvor han nu efterfølger Esa-Pekka Salonen. Dudamels første koncert som chefdirigent for LA Phil. er 8. oktober med Gustav Mahlers 1. Symfoni og et nyt værk af John Adams på programmet. Mere om den koncert her.
Den 27. august dirigerer Dudamel også Wiener Filharmonikerne ved Festspillene i Salzburg. De opfører Tchaikovsky’s Violinkoncert med Nikolaj Znaider som solist, og “Le sacre du printemps” af Stravinsky.
Add comment 6. august 2009
El Sistema og Gustavo Dudamel.
Er Gustavo Dudamel virkelig den superbegavelse, verden udenfor Danmark begejstret taler om? Ja, han er. Da den 26-årige musiker 19. august sidste år dirigerede sit fabelagtige Simon Bolivar Ungdoms-orkester fra Venezuela ved BBCs promenadekoncert i Royal Albert Hall i London, blev jeg overbevist. Mine ører klæbede til højttalerne i BBCs Internet-stream. Betaget fulgte man, hvordan Dudamel banede sig vej gennem Shostakovich’s 10. Symfoni ved at hæve det kontrastfulde drama til en kamp mellem det indre livs skygger og drømmen om liv og frihed efter Stalin-tidens blodige undertrykkelse i Sovjetunionen.
Og som de dog spillede: Musikerne bag de smukke soli, som lød fra de forskellige instrument-grupper, vil tilsyneladende kunne optages i alverdens professionelle orkestre – fremragende! – I det latinamerikanske program, som fulgte efter den russiske symfoni, udløste de en jubel hos publikum, jeg aldrig før har oplevet så kogende som ved Prom-koncerten i Royal Albert Hall. Sådan bærer orkestrets baggrund i Venezuelas revolutionerende musik-sociale ungdomsprogram El Sistema altså frugt.
El Sistema
Man spørger uvilkårligt: Hvordan kan den musikuddannelse, El Sistema tilbyder, udløse sådanne mirakler? I et olierigt land, hvor en mineralvand koster 10 gange mere end en liter benzin, og hvor præsident Hugo Chàvez’ ikke ligefrem virker som et fint følende musikmenneske.
Svaret findes i den vision, som økonomen og den lærde musiker Jose Antonio Abreu udviklede. Det bekymrede ham, at så mange børn af fattige familier levede under kummerlige forhold. Og i musikken og den orkester-bevægelse, han skabte, fandt han midlet til at give dem det, de mangler i deres selvforståelse: Værdighed og vilje til at nå deres drømme, ønsker og mål – ikke nødvendigvis gennem musikken alene, men også gennem andre muligheder, som Systemet tilbyder dem.
Tidligere kriminelle spiller med. En ung klarinettist har eksempelvis en fortid som tyveknægt. Ni gange arresterede politiet ham for bevæbnet røveri og stofmisbrug, indtil en socialarbejder en dag stak ham en klarinet i hånden.
“Først troede jeg, det var en vittighed,” fortæller musikeren. “Jeg regnede jo ikke med, at nogen ville betro en tyv som mig sådan et instrument, men så forstod jeg, at de ikke lånte mig klarinetten – de gav mig den. Og følelsen af at have den i hænderne er altså meget bedre end en pistol.”
Fra en skæbne som tabere klædes Systemets børn altså på til at gøre sig gældende i samfundet. FNs børneorganisation UNICEF er begejstret. Det samme er det klassiske musikliv, som fra en helt uventet kant får tilført nyt liv.
Musikalsk magnet
Gustavo Dudamel lærte Systemet at kende som fire-årig. Også han kommer fra jævne kår, og da hans far spillede basun, ville Gustavo også det. Basunen var bare for stor for ham. Da han blev 10, gav pædagogerne ham i stedet en violin i hænderne, og fra den dag fik musikken for alvor tag i ham. Da han to år efter tilmed fik lejlighed til at forsøge sig som dirigent, opstod drømmen om at gøre alt for at lave musik.
Viljen har han klart nok til at få orkestret til at koge af energi. Samtidig musicerer han med både disciplin og god smag. I den optagelse af Bartoks Koncert for Orkester med Los Angeles Philharmonic, som fik amerikanerne til at ansætte ham, hører man for eksempel et klangtrylleri og en omhu for detaljen, som egentlig bringer os nærmere komponisten og hans fantastiske landskaber end hos så mange andre dirigenter. For selv om han gerne stiller op til folkelige PR-show, fest og farver blandt glade mennesker, tror jeg, det først og fremmest er musikken, der leder hans vej. Han er fuldblods musiker, tilmed en meget saglig en af slagsen.
2009 afløser han finske Esa-Pekka Salonen som chefdirigent for Los Angeles Philharmonic, og næste år tager han fat i Sverige, hvor Göteborg Symfoniorkester har valgt at satse på det musikalske mirakel fra Venezuela. Samtidig fortsætter Dudamel samarbejdet med sit Simon Bolivar-orkester i Venezuela.
“Det er min familie, og den kan jeg ikke undvære,” forklarer han: “Det er dér, jeg lader op.”
Add comment 12. februar 2008
