Posts filed under 'DR'
Hav en fortsat god aften på DR.
Mediernes publikumleflende jagt efter høje seer- og lyttertal, skarpe spareknive og politikernes spil for galleriet er blevet en farlig cocktail, som truer med at trække tænderne ud på vores vigtigste formidler af nyheder og kultur, Danmarks Radio. For en uge siden gjorde Information situationen op under overskriften DR-ledelsen evner ikke at håndtere det politiske pres:
Radioværten Per Juul Carlsen er ikke den eneste DR-medarbejder, som mener, at selvcensur og politisk pres breder sig fra DR’s chef-etage. For DR frygter at blive opfattet regeringskritisk, fastslår medarbejdernes tillidsmand.
Georg Metz trumfede med sin ætsende kommentar Censurens pest, der tager afsæt i DR’s idiotiske undskyldning til Dansk Folkepartis evigt forurettede formand, Pia Kjærsgaard, fordi en sprogforsker i et sprogprogram udtalte sig om nogle politikeres brug af nedsættende skadedyrs-metaforer. DRs gæst kom for skade at citere Pia K. for at skulle have sagt, at Indvandrere formerer sig som rotter, hvor han burde have sagt kaniner. Undskyld!
Behagesyge
Undskyldningen demonstrerer ubehageligt klart, hvor langt Danmarks nationale radio- og tv-selskab går for at behage alt og alle. Var det så bare en almindelig høflighedsgestus, kunne man nøjes med at lade ironien råde i et grin og lade den passere. Problemet er, at uanset hvor meget, DR arbejder for at behage os, mærker man udvandingens hærgen overalt i udsendelserne.
Bedømmer man DR efter husets samlede tilbud af radio, TV og Internet vil man formentlig konstatere, at DR formelt lever op til sine public service-forpligtelser, hvor en daglig radioudsendelse som Orientering faktisk stadig leverer meget godt kritisk stof. Det samme gør den alternative tv-kanal DR2 – i hvert fald i vinterhalvåret. Alligevel er tendensen klar:
Selvstændig personlighed erstattes af smil og “politisk korrekthed”, sådan som det ses i flagskibet, tv-kanalen DR1, der er blevet en lind omgang familiejournal. Selv TV-Avisen serveres så yndigt, farvestrålende smart og kort klippet, at alt glider i ét som lige gyldige begivenheder. Pyt, livet går jo bare videre her i gode gamle Danmark; hav en fortsat god aften, synes budskabet at være. Og om lidt genudsendes endnu en romantisk B-film fra USA.
Smart arbejde
Selvcensur eller behagesyge kommer for vidt ud ud på ét. For virkningen af det politiske pres bliver jo ligeså problematisk, hvis nyheds- og kulturformidlingen afvæbnes og udvandes ved at nedtone det, nogle ikke kan lide at høre. I stedet for kvalitet tilstræber DR kvantitet. Og det lyder nærmest uhyggeligt, når DR’s mediedirektør Lars Grarup fremhæver, at DR i løbet af de sidste otte år har øget produktiviten med 200 procent – på trods af de tragiske massefyringer af medarbejdere som følge af de store budget-overskridelser på DR Byens byggeregnskab.
I de kommende år skal DR tilmed producere mere med endnu færre folk. Mediedirektør Lars Grarup kalder det i Politiken “at arbejde smartere”. – Er det bedre? Har vi fået bedre radio og fjernsyn under de nye “smarte” arbejdsprocedurer i DR Byen? Nej, vi har ej. Vi har bare fået flere smarte udsendelser, mere stresset snik-snak, flere genudsendelser og et væld af digitale kanaler med noget for enhver smag – næsten.
Pinligt overgangsfænomen
Oplevelsen af DR handler i dag meget om at bruge husets nye digitale tilbud med DAB- og Internet-radio, -TV og podcast. Det er alt sammen så nyt, at både publikum og medierne selv endnu befinder sig i den indledende, usikre fase. Lad os derfor håbe, at DRs nuværende udvanding er et overgangsfænomen.
Fortsætter udviklingen derimod med mere smart underholdning og mindre substans kan de danske medier rende mig. Så går jeg på Internettet og trækker det bedste fra omverdenens radio og TV ind på skærm og højttalere. Det samme gør de unge allerede nu, hvilket er endnu et aspekt i debatten om DR. Den store omverden kalder, og den bliver uimodståelig, hvis den særlige danske vinkel ender som et smart smil eller en dum bøvs. Det kan heller ikke Dansk Folkeparti lave om på.
Add comment 13. juli 2009
Koncerthuset – “a genuine showplace”
Los Angeles Times’ musikanmelder, Mark Swed, glædede sig og følte sig hjemme i DR Koncerthuset, da han i tirsdags hørte gæstespillet med Philharmonia og Esa-Pekka Salonen. Den gyldne symfonisal minder ham om den ligeledes nye Walt Disney Concert Hall, som han er vant til på hjemmebanen. Og rygterne om problemer med Koncerthusets akustik skyder han fuldstændig i sænk.
Mark Swed fortæller, at akustikeren Yasuhisa Toyota, der også indrettede lyden i Disney-salen, var til stede ved Philharmonia’s gæstespil i København. Efter koncerten hilste flere af musikerne på Toyota og betroede ham, at dette var den mest tilfredsstillende scene, de nogensinde havde spillet på.
“Word has been circulating that the Koncerthuset is Toyota’s first failure, since the January opening did not go well. But that is nonsense,” skriver Mark Swed i Los Angeles Times.
“The hall wasn’t ready in January, and it’s not fully finished yet. It’s complete enough, however, to know that it has Disney’s special acoustical cocktail of powerful rich bass, clarity, delicacy and spine-tingling immediacy.
For a visitor from L.A., Tuesday’s concert felt like home away from home, although with a few differences. The Philharmonia, which has a dark sound, is not as exciting an orchestra as the L.A. Philharmonic. The British players’ reaction time is probably about a millisecond slower, on average, than their American counterparts. Then again, to many Brits, the L.A. sound is flashy.
On Tuesday, there was gorgeous string playing in the Schoenberg and the Bruckner symphony, a Salonen specialty, had a warm glow, proper heft and great drama if not, believe it or not, quite the spiritual depth that Salonen got in L.A. Still, this was an excellent concert. Toyota was present and afterward players who hadn’t been on the Philharmonia’s recent L.A. tour went up to the acoustician to say that this was the most satisfying stage they had ever played on.
Scandinavia is not known for great concert halls or opera houses. But Denmark now has a genuine showplace.”
- Kommentaren i Los Angeles Times kommer fra en rejse til København og Oslo, hvor nordmændene åbnede deres nye Operahus i april sidste år. Læs hele reportagen her.
Add comment 6. juni 2009
P2-rygte som spind og vildledning.
Selv om aktionen sandsynligvis er en storm i et glas vand, er musikeren Peter Abrahamsens underskriftindsamling Bevar P2 hos DR blevet et godt eksempel på inspiration imellem nye og gamle medier som weblogs og aviser. Det har fået Lisbeth Klastrup, som underviser ved IT Universitetet i København, til at gennemgå sagen i et omfattende indlæg på sin blog, hvor hun drager denne foreløbige konklusion:
“Det lader altså til, at synergien (samvirke og samspil) mellem de nye og de gamle medier i denne foreløbigt sidste fase har en vis effekt i forhold til at skabe opmærksomhed om historien, også selv om det ud fra mediedækningen og politikernes udmeldinger er svært at vurdere graden af trussel.”
- Læs hele Lisbeth Klastrups indlæg her.
Rygter og virkelighed
Peter Abrahamsens aktion er nu nået op på 14.647 underskrifter. Og indsamlingen lever så længe, det tager kulturministeren at træffe den endelige afgørelse om at bevare P2 på FM-båndet, fastslår Peter Abrahamsen. Godt nok – og dog. Det store spørgsmål er jo, om rygtet om P2’s nedlæggelse overhovedet har rod i virkelighedens verden.
Allerede 17. marts afviste kulturminister Carina Christensen i Berlingske Tidende faktisk rygterne om, at DRs klassiske P2-kanal står på lukkelisten forud for det nye medieforlig. Der er al mulig grund til at tro ministeren, fordi det ville være meningsløst helt ud i det absurde at lukke P2 FM, som jo udsender koncerterne fra Danmarks Radios nye Koncerthus. Man lukker vel ikke distributionen af sin dyre investering, vel!
- Politisk flertal for at bevare P2 her.
Efterfølgende citerer Radionyt.com DR-kenderen Lone Kühlmann, der snarere ser P3 i farezonen. Den overvejelse virker selvsagt mere logisk, eftersom både P3 og de kommercielle radiostationer, som udfordrer DR og ministeren i det nye medieforlig, lever af pop. Den kommercielle branche kræver samme vilkår som public service-kanalerne, så hvorfor ikke slagte deres værste konkurrent: P3? Eller P4?
Add comment 28. marts 2009
P2’s selvmord.
Næppe har Danmarks Radio åbnet sit dyre nye koncerthus, før nogle vil lukke radiokanalen P2 FM, der udsender koncerterne fra det nye hus. Private radiostationer synes nemlig, DR fylder for meget på radioens FM-bånd. Den kommercielle branche skal have samme vilkår som public service-kanalerne, hedder det.
Faresignalerne blinker. For faktisk udløber Danmarks Radios tilladelse til at sende P2 på FM-båndet i år, og muligheden for en nedlæggelse af P2 til fordel for mere kommerciel pop skal såmænd nok friste nogle politikere. Der skal altså kæmpes og argumenteres overbevisende for at dæmme op for de kommercielle interesser. Derfor er Socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen, også trådt i karaktér. Han taler om “et stærkt P2″, som skal bevares på trods af “kanalens smalle musikudbud”, som der rigtignok også bør være plads til.
Muzak
Problemet er bare, at P2 i langt hovedparten af døgnets 24 timer hverken er smal eller svær: P2 er en publikum-leflende rodebutik af sød musik, appetitvækkende satser fra store værker, kager og chokolade fra de klassiske dessertbordes righoldige udvalg. Omfanget er kvalmende, serveringen tvivlsom, for nu at sige det pænt.
Resultatet opleves som musikalsk tomgang af den art, vi engang kaldte muzak: Baggrundsmusik som ikke vil andet end at behage og hygge samt ikke mindst: at manipulere folk til simpelthen at tænde for P2 og købe billet til DRs koncerter i det nye koncerthus – “live de lux”, som det hedder i de uforskammet banale reklamer.
Om aftenen mellem 19 og 22 følger så hovedretten: P2 Koncerten. Kun ved koncert-transmissionerne er der en chance for en rigtig musikalsk oplevelse, en hel symfoni, en hel klaverkoncert, en hel sonate, en hel opera fremfor de korte sukkerholdige stykker, P2 ellers underholder med. Musikalsk linie eller holdning findes overhovedet ikke. Forbløffende nok gør P2-redaktionen ikke engang noget særligt for at betone vores tilstedeværelse i det skandinaviske kulturområde – alt er lige fedt.
Alligevel skrev jeg mig i går på den “Bevar P2″-liste, som musikeren Peter Abrahamsen har lagt på Internettet. Lige meget hvad ville det jo være for utroligt, hvis ikke Danmark skulle kunne opretholde en klassisk musikradio på FM-båndet.
“Det er på høje tid, regeringen og kulturministeren tager initiativ til en diskussion om kvalitet i DR-regi og får vendt skuden. For P2’s vedkommende er det måske i sidste øjeblik,” skriver Politikens musikredaktør Thomas Michelsen i dag. Mere her.
2 comments 23. marts 2009
Hvad vil D2R egentlig?
Den 2. maj sidste år hilste jeg den nye Anden Radio velkommen, selv om premiere-udsendelserne var mindre markante, end man kunne forvente af tidligere ansatte i Danmarks Radio. Efter mere end et halvt års virke er alt stadig pænt og ordentligt. Kendte radiostemmer artikulerer sig på rigtig dansk, som vi husker fra det gamle DR, før den savlende jargon, som har præget de danske medier, slog igennem. D2R sætter bare ingen dagsorden. Trods al sympati for det nye radioprojekt, og trods de aktuelle vinkler D2R tager op, er oplevelsen lidt som et besøg i DRs arkiv, Bonanza, hvor man også hører den tankevækkende forfatter, Frederik Dessau.
- Hør Frederik Dessau på Bonanza her.
Ønsket om at fortsætte den klassiske idé om public service, som Danmarks Radio har moderniseret eller sparet væk, er besnærende god. Og med støtte fra dansk kulturliv og universiteterne synes der at være betydelig interesse for at fastholde idéen. Men der skal altså mere offensive udsendelser til, hvis D2R skal være mere end gode gamle radiofolks visitkort. Faktisk får jeg mere ud af at høre den veltalende politiker Margrete Auken i hendes foredragsserie på DRs P1 end nogen af D2Rs udsendelser i deres nyeste programpakke.
- Hør Margrete Aukens foredragsserie På cykel gennem seks årtier her.
I det hele taget vinder det ellers udskældte DR meget, når man tager husets mange tilbud på Internettet i betragtning. D2R sender i samme æter, på Internettet altså. Direkte sammenligning er derfor nærliggende, hvilket yderligere svækker D2Rs betydning som supplement eller alternativ. Overskriftens spørgsmål er ubesvaret: Hvad vil Den Anden Radio egentlig?
- Klik ind på D2R her.
Add comment 10. februar 2009
Zoom i et fantastisk Koncerthus.
Jeg har besøgt magiske drypstenshuler, vandret gennem smukke, storladne bjerglandskaber og dybe skove, sejlet jorden rundt på klodens oceaner og oplevet Jørn Utzons Operahus i Sydney. Ved premieren i aftes virkede DRs nye Koncerthus som endnu et vidunder: Den store sal er imponerende smuk, og selv ude ved højttalerne i de små hjem fornemmes den ualmindelig gode akustik, der tales så meget om. Derfor kan det ikke gå stærkt nok med at komme ind og sanse herligheden med egne ører og øjne.
Vi fulgte billederne på DR1 og den gode lyd i P2, selv om de var forskudt over ét sekund. Hvorfor fa’en kan moderne TV og radio ikke sende synkront? spurgte vi hinanden. Og vi ærgrede os over, at DR TVs billedproducer var umusikalsk under gallakoncerten. Med Thomas Dausgaard i spidsen for Radiosymfoniorkestret, koret og solisterne spillede og sang alle ellers netop så godt og professionelt i forhold til situationen, som vi håbede, men hvorfor de evindelige panoreringer, stressende korte billedsekvenser og zoom ind og ud? Hvorfor fokus på piccolofløjten, når orkestrets violiner har den afgørende stemme?
Sådan udfordrer Jean Nouvels Koncerthus musikformidlingen i DR.
Kritikken
Efterfølgende her mandag formiddag kan vi så revidere oplevelsen, for vores problem-jagtende presse er på banen. “Lyden i Koncertsalen skal have et løft”, hedder det i overskriften til Thomas Michelsens anmeldelse i Politiken. Hvad der egentlig menes, er jeg usikker på, for anmelderen runder af med at fastslå, at han “på en eller anden måde ikke er i tvivl om, at akustikken i Koncertsalen er optimal”:
“Det føler jeg mig overbevist om, vi nok skal opleve, og sikkert allerede, når Nørgård og Mahler i widescreen fylder programmet for den første rigtige Torsdagskoncert 29. januar.” – Mere her.
Tre solister lyste op med helt speciel glans: Sopranen Measha Bruggergosman, klarinettisten Martin Fröst, hvis suveræne, spræl levende opførelse af Carl Nielsens Klarinetkoncert vi tidligere har glædet os over i DR, og trompetisten Håkan Hardenberger. Besøg DR.dk/P2 og genhør musikken her.
- Besøg Koncerthuset her.
2 comments 18. januar 2009
DRs Koncerthus udfordrer banaliteten.
En forblæst januar-dag i Ørestaden er det ikke i det ydre, DRs nye Koncerthus viser sit magiske format.
På trods af al modvind åbner Danmarks Radio i aften hele sit nye koncerthus i Ørestaden. Ingen ud over en snæver kreds af mennesker har bedt om huset, som afløser Radiohusets Koncertsal inde ved Rosenørns Allé. Tilmed bidrager Koncerthuset som bekendt voldsomt til DRs famøse budgetoverskridelser i Ørestaden. Alligevel får vi det spændende nye spillested, tegnet af den franske stjernearkitekt Jean Nouvel.
Det koster 1,6 milliarder kroner – tre gange så meget som planlagt, da politikerne gav grønt lys for DRs nye medieby. Og det er alt sammen næsten for utroligt. Ikke desto mindre ender tragiske sparerunder, massefyringer af personale, manipulation og politik nok med, at vi endnu engang sluger en byggeskandale og begynder at tale om et dristigt, fremsynet initiativ. Sådan var det også med andre store offentlige projekter som Københavns Metro, der kører forbi lige udenfor Koncerthuset. Det virker grotesk – måske kan det ikke være anderledes i et giftigt politisk klima.
Inspirationen
Personligt glæder jeg mig til det nye koncerthus i håbet om, at det er akustisk bedre at lytte i end den gamle sal på Frederiksberg. Forhåbentlig inspirerer det også musikerne til gavn for DRs radio- og TV-udsendelser. Det bliver ligesom at begynde forfra på en frisk i et nyt miljø, der i et og alt er fantastisk – et fortryllende og kreativt rum, hvor vi kan frigøre os fra kværnen af banal dagligdag.
Fristende er det også at tale om, hvorfor den bedste musik fortjener de bedste og mest æstetiske rum at udfolde sig i, men flere paradokser blokerer for den ædle snak. For hvorfor bygge nyt og dyrt, når både Danmarks Radio og dets musikliv med orkestre og kor faktisk havde passende rammer i Radiohuset og ude i TV-byen – passende også i forhold til hvad der traditionelt er publikum til i Danmark? Først og fremmest på grund af politikernes ambitioner med Ørestaden. Dér kunne drømmen om at samle Danmarks Radio og TV på én adresse realiseres, og naturligvis skulle Radiosymfoniorkestret, UnderholdningsOrkestret, DRs Bigband og Radiokoret med.
Byggeriet af nye palæer til den klassiske musik er i det hele taget blevet noget af en trend. Rundt om i verden investeres der i stribevis af fantastiske huse til klassisk musik, for selv om nogle gerne forenkler deres livssyn og ser publikum som en lille grånende skare af feinschmeckere, kommer man ikke udenom, at ethvert civiliseret samfund altid tilstræber den højest mulige kvalitet.
Jeg har en tyrkertro på, at jo bedre det elitære er, jo større bliver bredden. Uden rollemodeller er der ingen der gider, siger DRs bestyrelsesformand, Michael Christiansen.
Manden har ret. Mere her.
En god feature i Berlingske Tidende tager udgangspunkt i interessen for de nye musikhuse rundt om i verden. I København har det kostet 4,36 mia. kr. med Operaen og DR Koncerthuset som de dyre drenge. Mere her.
Koncerthus og programpolitik
I forhold til alt dette er de stride strømme af søde klassiske toner og barokmusik, DR til daglig underholder lytterne med i P2 et paradoks. Klassisk og rytmisk musik med indhold og tyngde har i årevis tilmed været udelukket fra fjernsynet. Den programpolitik lægger jo ikke just op til ambitionerne med et koncerthus i international topklasse.
Jamen, det skulle der blive gjort noget ved nu. Både den klassiske og den rytmiske musik får egne magasinprogrammer på DR2 og sender optagelser fra Koncerthuset. På søndag, 18. januar kl. 15 er der premiere på DR2 Klassisk. Mere her.
Ja tak, kom nu bare an med det bedste, I kan. I en tid, da Internet-radio og -TV breder sig internationalt med digitale koncertsale og mange andre spændende tilbud, er DR bedst rustet til at tage konkurrencen op herhjemme. Kan et nyt mediehus med en koncertsal i luksusklassen befæste og styrke den position, er det bare i orden.
Tragisk at det skulle koste så meget – penge, tårer, blod og sjæl. På den baggrund er der egentlig ingen grund til at feste i Koncerthuset denne lørdag aften.
- DR Koncerthusets hjemmeside findes her.
- Billet-rod før Koncerthusets åbning her.
- Interview med arkitekten Jean Nouvel her.
- Læs en DR-insiders beretning her.
- Wikipedia ajourfører en interessant liste over verdens koncertsale. Se Europa her.
- Besøg et andet koncerthus-projekt, Elbphilharmonie Hamburg, her.
- Læs om Jean Nouvels projekt i Paris her.
Add comment 17. januar 2009
