Så er indsamlingen til Lobolo-Hitti’s og OHUTO’s ambitiøse skoleprojekt i SydSudan ved at være klar på Network with a Heart.
På lørdagens velbesøgte borgermøde i Sorgenfri Kirkes Menighedshus orienterede han os om sin drøm: Et skolekompleks for henved 1.000 elever i landsdelen Langairo på et 3×4 km. landområde, som til dels bliver selvforsynende fra landbrug og skovdrift.
Den engelsk orienterede undervisning skal foregå i fire blokke med fire klasseværelser i hver, mens eleverne bor i seks blokke for henholdsvis drenge og piger. Dertil kommer afdelinger for administrationen, et bibliotek og boliger til lærerne.
Pris: 5 millioner danske kroner.
Skolen bygges med hjælp af Ingeniører uden Grænser, som venligt har lovet at bistå med frivillig rådgivning og arbejdskraft i projektet.
Borgermødet præsenterede os også for Lobolo-Hitti’s forældre og hans mange søskende, der er sympatiske mennesker i et ubrydeligt familie-fællesskab. De udstråler en værdighed og en glød af deres fjerne hjemland, som førte os i godt selskab med det Afrika, de fleste af os ellers kun kender fra omtale i medierne, indsamlinger af nødhjælp og turistrejser.
SydSudan er jo i hvert fald mere end de sørgelige indslag om krige og katastrofer, dansk tv viser. Det er også stor og skøn natur, og det er drømmen og kampen for fremtiden i en oplyst verden – et opgør med myter og forældede traditioner.
Lobolo-Hitti er en solstrålehistorie. Den gæve afrikaner gnistrer af liv og overskud, hvormed han samler et helt hof af kunder ved sin kasse hos Netto i Sorgenfri. Det var dér, vi lærte ham at kende, og synet af den festlige sorte mand med et kålblad på hovedet gjorde os i godt humør. Slagfærdige bemærkninger fyger gennem luften, og ofte afsluttes ekspeditionen med hjertelige håndtryk. Al sædvanlig snak om indvandrere og integration forstummer, for hvem kan modstå et venligt menneske med et stort bankende hjerte.
Sådan er Lobolo-Hitti Onyo-Majileikwa blevet en institution i Sorgenfri. Alle kender ham, og med foreningen OHUTO International får han ringene til at brede sig – alt til fordel for hans og familiens kære SydSudan, hvor han er gift og har to børn.
OHUTO International skal kanalisere støtten til skoleprojektet i SydSudan. Blandt hans fortalere er Lyngby-Taarbæks borgmester, Søren P. Rasmussen, og Sorgenfri Kirkes Søren Hermansen. De indkalder til stiftende generalforsamling i nær fremtid.
Fordi han er troværdig, bliver OHUTO-projektet troværdigt. / Præsten Søren Hermansen.
- Besøg OHUTO.com her.
Den lynende godt begavede afrikaner kom til Danmark for 16 år siden. Han er født i det sydlige Sudan, hvor hans bedstefar, Pione, var en anerkendt høvding. Også hans far og onkel var politisk aktive, men i 1983 brød borgerkrigen i Sudan ud for anden gang, onklen blev dræbt og Lobolo-Hittis familie flygtede over hals og hoved til nabolandet Uganda.
De næste seks år var deres hjem en flygtningelejr i Uganda. Oveni denne ulykke blev Lobolo-Hittis far arresteret og kastet i fængsel. Hele familiens skæbne var truet, hvilket tvang dem til at flygte videre ud i verden. Ved FN’s mellemkomst endte familien langt mod nord – i Danmark.
“Lige siden har jeg drømt om at komme tilbage til Sydsudan, hvor jeg voksede op med min familie. Jeg har arbejdet hårdt og målrettet for den mulighed,” fortæller Lobolo-Hitti.
Han og faderen, der fik det sidste ord på lørdagens møde, udtrykte megen taknemlighed over, at Danmark gav familien et liv i fred, og ikke mindst: de uddannelser, hvormed de får muligheden for at skabe deres egen tilværelse. Samtidig har de opdaget nogle grundlæggende værdier i det danske samfund, som de vil tage med til SydSudan. Det gælder først og fremmest vore demokratiske traditioner og vores afsky for korruption.
“Sociale konflikter er destruktive. Danmark har lært mig, at det er bedre at snakke og diskutere sig til rette om tingene. Så det gør vi naturligvis hele vejen igennem med vores skoleplaner i SydSudan.”











Timo Ditlevesn
/ 14. september 2009Det er en fyr, der spreder humør omkring sig.
klaus Henrik Mølsted Jørgensen
/ 13. september 2009Sikke en varm menneskelig og rørende artikel. Dejligt at læse.
Klaus.
Tina Thomsen
/ 31. marts 2008Dejligt indlæg. Det er intet mindre end fantastisk når man møder sådanne mennesker.
http://www.tinathomsen.wordpress.com