Kvindelig power på dirigentpodiet.
23. oktober 2009
Sidste uge kunne man i Sveriges P2 Live høre en rørende god og vital opførelse af Samuel Barber’s Violinkoncert med Joshua Bell som solist. Marin Alsop dirigerede, og under hendes ledelse lyste Sveriges Radiosymfonikere lige så meget som Bell. Glæden over oplevelsen af det milde drama i Barber’s musik blandede sig straks efter med forventningen om ugen efter at høre Marin Alsop i København med DR SymfoniOrkestret.
Her skuffede hun heller ikke. Hendes fortolkninger af Leonard Bernstein’s og Gustav Mahlers første symfonier havde både autoritet, atmosfære og dramatisk bid. Og ikke mindst: Hun får jo musikerne med sig, sådan som det altid er med dirigenter, der er opmærksomheden og indsatsen værd. Sammen fortæller de den musikalske historie, som er værkets egen, og som egentlig gør det overflødigt at læse nærmere om, hvad Bernstein tænkte på, da han kaldte sin symfoni fra krigsåret 1942 for Jeremiah. Det fremgår jo klart af musikken.
Da vi i sin tid hørte den første gang, fandt vi den bare “interessant”, hvorefter vi lagde den til side til fordel for Bernsteins Broadway-succes West Side Story. Hans store multi-musikalske Messe, som Marin Alsop for nyligt har indspillet med succes, oplevede vi også som mere kuriøs end spændende. I stedet dyrkede vi Bernsteins stærke indspilninger af Mahlers Symfonier med New York Philharmonic.
Ved Torsdagskoncerten i DRs Koncerthus fik vi så at sige begge dele. Og ærlig talt finder jeg i dag Bernsteins symfoni langt mere vedkommende end for 30-40 år siden. Bernsteins musikalske tolkning af sin smerte over ulykkerne, verdenskrigen og nazisternes morderiske hærgen, viser sig jo anderledes almengyldig end blot at være dokumentation af en fortidig situation. Indledningens lyd minder om russeren Shostakovich, hvis berømte Syvende Symfoni handler om Nazi-Tysklands belejring af Leningrad. I dag er det ikke fri for, at jeg hellere vil høre Bernsteins mindre prætentiøse Første Symfoni.-
Dirigenten Bernstein døde i 1990. Måske er det i dag sådan, at indtrykket af den hjertevarme amerikanske musiker i højere grad knytter sig til hans egen musik – selv om hans indspilning af Carl Nielsens Tredje Symfoni med Det Kongelige Kapel fra 1965 stadig er varm på reolen. Mere om den begivenhed her.
For Marin Alsop er udbredelsen af kendskabet til både Bernstein og andre amerikanske komponister et hovedtema. Her i sæsonen 2009/10 leder hun i Londons South Bank Centre et omfattende Bernstein-projekt, hvor koncerter, kurser og seminarer søger hele vejen rundt om ikonet Bernstein. Og når jeg hører hende dirigere sin helt, og hører hende tale om ham, knyttes forbindelsen til den energi, der udgik fra denne enestående mand. Inspirationen lever videre.
Entry Filed under: Musikliv. Emneord: bernstein, DR, DR Symfoniorkestret, Klassik, Klassisk, Klassisk musik, Leonard Bernstein, Marin Alsop.











Trackback this post | Subscribe to the comments via RSS Feed