Verdens lykkeligste folk?

9. oktober 2009

Den svenske journalist og forfatter Lena Sundströms aktuelle Danmarks-dokumentar Verdens lykkeligste folk fortjener at blive set og tænkt over. Både svensk TV 4 og dansk TV 2 har vist den, og nu er den også tilgængelig på YouTube i HD-kvalitet.
Lena Sundström har altid elsket Danmark. Sverige var regler og alvor; Danmark var frihed, glade mennesker med bacon, lurpakket smør, øl og snaps på bordet og Storm P i hovedet. Men noget er hændt med det gamle, hyggelige Danmark. Folk stresser rundt, og provinsielle forbehold mod fremmede mennesker, dem udefra, er i uhyggelig mange tilfælde slået over i direkte fjendtlighed og racisme. Hvordan kunne det komme så vidt?
For at finde svaret på det gode spørgsmål bosatte hun sig tre måneder i en lejlighed på Nørrebro og skrev så Världens lyckligaste folk – en bok om Danmark. Samtidig producerede hun for TV 4 dokumentaren med samme titel. I begge medier spidder hun Dansk Folkeparti og dets hetz-kampagner, der har forgiftet klimaet i den danske udlændingedebat.
“Det er jo i forvejen ubehageligt, at man deler folk op og udpeger nogen som indvandrere. Men i Danmark har man gjort det endnu mere specifikt og taler om muslimer på samme måde, som man gjorde om jøder i sin tid,” siger Lena Sundström i et interview med Politiken.
Og så har hun en pointe, som er megen eftertanke værd:

Mediernes rolle
“Medierne udgør et gigantisk problem i det her. For det ligger i vores natur, at vi tiltrækkes af sensation, heftige citater og blodige rubrikker. Og mennesker som Pia Kjærsgaard, som siger provokerende ting, passer perfekt i medierne – især i tabloiderne,” siger hun til Politiken.
Hun har ret. Hendes påstand styrkes tilmed af mediernes problemer: Aviserne mister læsere og annonceintægter til Internettets nye medier og gør meget for at lokke læsere til. Konkurrencen om vores opmærksomhed er ben hård.
Mig forekommer det største problem dog at være fjernsynet. Danmarks Radio er konstant mål for politiske lobbyister, og tv-kanalen DR 1 dyrker – ligesom TV2 – i lange stræk en folkelighed, som ligner publikum-leflende propaganda for den nye danske almindelighed. Det er ikke bare pinligt. Det er også selvforstærkende og farligt, fordi tv-mediet er så forførende.

Jeg har endnu ikke læst Lena Sundströms bog, men efter at have set tv-dokumentaren skal jeg have fat i den. Som endnu en tankevækker har hun tilegnet den HGW XX/7, den gode Stasi-agent fra den fremragende tyske film De andres liv om tilværelsen i DDR.

  • Læs to anmeldelser af bogen her og her.

Entry Filed under: Danmark, Film. Tags: , , , , , , , , , .

2 Comments Add your own

  • 1. AagePK  |  19. oktober 2009 at 20:52

    Der er den væsentlige forskel på jøder på den ene side, og kristne og muslimer på den anden side: at jøderne ikke kræver ret til at missionere eller påtvinge andre deres religion.
    De fleste kristne og muslimer tager heller ikke missionsbefalingerne i hhv. Det nye Testamente og Koranen alvorligt; men især den katolske kirkes øverste præsteskab og adskillige muftier og andre lærde, også herboende, har i disse år meget travlt med at presse på for religionernes større indflydelse på lovgivningen, kloden rundt. I Vestjylland er skoler, selv gymnasier, med kritisk holdning til naturvidenskab ret udbredte. For ikke at tale om koranskolerne. Så kritisk fokus er bydende nødvendigt, hvis ikke DF skal få magten. De er nemlig ikke et hak bedre.

    Svar
    • 2. Falken  |  19. oktober 2009 at 22:02

      Sandt nok. Lad mig i den forbindelse anbefale en diskussion mellem antropolog Dennis Nørmark og biskop Kjeld Holm i DR2’s Univers. De taler blandt andet om forholdet mellem naiv tro og sund fornuft, religion og videnskab. Oplev udsendelsen fra i går, 18/10. her.

Leave a Comment

Required

Required, hidden

Some HTML allowed:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <pre> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Trackback this post  |  Subscribe to the comments via RSS Feed


Jørgen Falcks blog om:

Bøger Danmark DR Dudamel EU Film Foto Komponister Kultur Medier Mennesker Musik Musikliv Satire Verden Web

Aktivitet

oktober 2009
m ti o to f l s
« sep   nov »
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
262728293031  

Top historier

Nye skriv

Seneste kommentarer

Falken om Dudamania og KafKapriccio…
AagePK om Dudamania og KafKapriccio…
Falken om Verdens lykkeligste folk?
AagePK om Verdens lykkeligste folk?
AagePK om Dudamania og KafKapriccio…
Timo Ditlevesn om Nettos humørbombe fra Sud…

Blogroll

Links

Musikalske links

Se mine billeder

The gate to winter.

Old Danish village style.

Den gyldne skov.

Naturlig skulptur.

The Magic bough

Pindsvin på druk.

Golden flight.

The Leader

Trelleborg

Ildstedet

More Photos

Emner og navne

Arvo Pärt Axess Barack Obama Bartok Berlin bernstein Billeder Carl Nielsen Carsten Jensen Classical Classical music Danmarks Radio Dansk Folkeparti DDR DR dr p2 Esa-Pekka Salonen Forår Foto Gustavo Dudamel indvandring islamfobi Klassik Klassisk Klassisk musik Koncerthuset Margrete Auken Mozart Music Musik natur naturen P2 Photo Photos politik Radio Sibelius Stravinskij Stravinsky TV tørklæde Vadim Repin YouTube YouTube Symphony

Spam Blocked

Meta