Eventyreren Joshua Weilerstein.
2. oktober 2009
Så har man hørt det med: En 21-årig musikstuderende fra New England Conservatory i USA går på scenen og dirigerer DR Symfonikerne i en lidenskabelig torsdagskoncert, der virkede som begyndelsen til en storstilet karriere.
Navnet er Joshua Weilerstein, dirigent og violinist. Med sin unge alders ret er han som eventyreren, der uforfærdet går løs på de største udfordringer. At han er musiker til fingerspidserne, viste han straks i Anders Hillborgs delikate appetitvækker Four Transitory Worlds, skrevet til årets Malko-konkurrence for unge dirigenter, som Joshua til sin egen overraskelse vandt. Selv “Valse-maskinen”, som spiller to valse samtidig i forskellige tempi, fik han til at leve og swinge som en fornøjelse.
Alle parter lød også til at nyde samarbejdet i Rakhmaninovs sydende heksebryg af en Paganini-rapsodi, som den armensk fødte pianist, Marianna Shirinyan, kronede med sit spræl levende solospil. Derpå var Josh og hans danske orkester varmet op til aftenens store fortælling, Brahms Fjerde Symfoni, som jeg har hørt erfarne dirigenter fortolke så perfekt, strømlinjet og kedsommeligt, at man var ved at gabe kæberne af led. Ikke her. Vi hørte et spændende forløb spræng fyldt af musikalsk fortællelyst og rørende gåpåmod. Joshua Weilerstein lyste som en sol, og hans manglende erfaring blev i de fleste stræk opvejet af orkestrets musikere, der gav ham deres bedste.
Som violinist har han spillet i det succesombruste Simon Bolivar Ungdomsorkester fra Venezuela under dirigenter som Gustavo Dudamel, Simon Rattle, James Levine, David Robertson og John Williams. Han ved, hvad musikken og musiklivet handler om, og det skal blive interessant at se, hvilken metier han ender med at vælge: Dirigentens eller violinistens – eller begge dele?
Entry Filed under: Musikliv. Tags: Classical, Classical music, dr p2, Joshua Weilerstein, Klassisk, Klassisk musik, Koncerthuset, P2.










Trackback this post | Subscribe to the comments via RSS Feed