Slangen i paradis.
1. september 2009
Forskruet kommunalt forslag om privatisering af vejnettet viser endnu en konsekvens af regeringens politik.
Selv om vi bor et smukt sted, har medaljen altid en bagside. Stedet ligger jo i Lyngby-Taarbæk Kommune, som foruden den naturlige skønhed præges af borgernes stigende uro over spareknivenes hærgen på rådhuset. Sagen om Morten Messerschmidt og den rigelig glatte godkendelse af den rutchebane til omkring 30 millioner kroner, som DF’erens kæreste Dot Wessmann opførte på Bakken, er såmænd kun en dråbe i havet. Hvad der for alvor har fået mange borgere til at protestere, er svækkelsen af børneinstitutioner, skoler, ældrepleje og biblioteker.
Her op til kommunevalget breder indtrykket af dårlig styring sig. Efter 60 års konservativ ledelse og parløb med Socialdemokraterne er modstanden mod det bestående styre så stor, at oppositionen kan samle partierne lige fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti – med Venstre som sværvægter. Det ligner et oprør mod K og S.
En anden påfaldende sag handler om Lyngby-Taarbæk Kommunes aktuelle forsøg på at spare penge på vores fælles vejnet. Kommunen vil af med sit ansvar for vedligeholdelsen af 28 km. vej og “nedklassificerer” de 28 km. til private veje. Konsekvensen for de berørte beboere er ekstra udgifter, ofte fordelt på ganske få hoveder som her på vores vej:
Blot otte almindelige husstande skal betale for, at hundredevis af daglige trafikanter kan benytte vores lille vej. Den har masser af gennemkørende trafik både til en stor børnehave og en nabovej, samt en mængde besøgende i biler og busser til Frederiksdals skove. En trafikmåling vil dokumentere, at langt hovedparten af trafikken kommer udefra. Tilsvarende eksempler gælder andre veje. Derfor er vedligeholdelsen klart en kommunal opgave.
Vejsagen er et godt eksempel på de forskruede idéer, som for tiden opstår i det VK-DF-styrede politiske system her til lands, hvor “finanskrisen” afdækker svaghederne i regeringens politik. Der er ikke længere råd til alt, så nu melder problemerne sig med at få mål og midler til at hænge sammen.
Forklaringen på, at Lyngby-Taarbæk Kommune skal spare så meget på sine budgetter, er umiddelbart regeringens skattestop samt ejendomsprisernes fald, der gør planlagte salg af bygninger og anlæg mindre givtige. Kommunen nåede heller ikke at sætte sin lave skatteprocent op, før regeringen Fogh fastfrøs den. Siden er ejendomsbeskatningen, vandafgifter og mange andre udgifter eksploderet i et omfang, der gør skattestoppet og skattelettelserne meningsløse for alle andre end samfundets stærkeste velhavere, som er pænt repræsenteret i Lyngby-Taarbæk.
Borgernes protester vælter ind på rådhuset, så der er trods alt et vist håb om, at den retfærdige byrdefordeling og politiske anstændighed sejrer i sidste ende. Men vil et parti som SF virkelig stemme for en Venstre-borgmester, hvis det bliver den eneste mulighed for at komme af med den nuværende ledelse? Eller er det hele nærmest lige magert, fordi regeringen i den grad har lagt kommunerne i spændetrøje, at den lokale suverænitet og det kommunale “råderum” begrænser sig til uacceptable løsninger som de eneste mulige?
- Se indslag om Lyngby-Taarbæk Kommune på TV2 Lorry her.
- Læs om vejsagen på Lyngby-Taarbæk Kommunes hjemmeside.
Entry Filed under: Danmark. Tags: Billeder, kommuner, Kommunevalg, Lyngby-Taarbæk Kommune, politik.











Trackback this post | Subscribe to the comments via RSS Feed