Cellisten som hero.

I Zhang Yimou’s kinesiske super-drama Hero blev det fastslået, at selv et græsstrå og et skrifttegn kan være et våben. I det store musikværk af den koreanske komponist Unsuk Chin, som sidste uge blev uropført ved The Proms i London, oplevede man et tilsvarende paradoks med den enlige cellist overfor et stort instrumenteret symfoniorkester. Oplevelsen af hendes nye Cellokoncert var overrumplede stærk. Ud af de første toners morgengry udvikles en konflikt, der efterhånden antager karakter af en krigshandling, hvor orkestret presser solisten til det yderste. Er dette den ultimative kamp mellem eneren og omverdenen, der søger at banke solisten på plads?
Ikke siden polske Lutoslawski’s Cellokoncert, som jeg første gang hørte for snart 40 år siden ved en torsdagskoncert med Radiosymfoniorkestret og Erling Bløndal Bengtsson, har en cellokoncert fascineret med samme alt opslugende virkning. Navnet Unsuk Chin er herefter skrevet ind på favoritlisten over komponister, det er værd at følge.

Hun kommer fra Sydkorea, men bor i dag i Berlin, hvor hun har knyttet de forbindelser, som præger hendes musik. Ikke for ingenting var hendes lærer György Ligeti, den ungarske komponist som fuldstændig nyfortolkede det musikalske rum. Og i dag, da øst-vestligt samarbejde baner sig vej på næsten alle mulige områder, er det interessant at opleve den sammensmeltning af kulturelle traditioner, som foregår i hendes musik. Selve formen “cellokoncert” er jo for det første udpræget vestlig, men se så titlen på Første sats: Aniri. Navnet henviser til en dramatisk koreansk tradition, som udføres af en syngende skuespiller og en trommeslager. I dette særlige østlige univers tror jeg, vi finder en del at forklaringen på, hvorfor øst-vestlig æstetik og kompleks musik stimulerer fantasien, så musikken faktisk opleves som en fascinerende, let tilgængelig fortælling. Hertil medvirker endnu et forhold:
Cellokoncerten er resultatet af Unsuk Chin’s nære kunstneriske samarbejde med solisten Alban Gerhardt. Hans fortrolighed med musikken gjorde ham i stand til at spille i et frit strømmende flow af magisk udtryksfuldhed, perfekt afstemt med dirigenten Ilan Volkov og hans fine BBC Scottish Symphony.

Unsuk Chin’s opera “Alice i Eventyrland” har jeg endnu til gode, så indtil videre dyrker jeg hendes Cellokoncert, og det kan alle interesserede gøre endnu nogle dage i BBC’s Internetradio – klik “Listen to part 1″ her.

• Cellisten Alban Gerhardt fortæller lidt om sit samarbejde med Unsuk Chin på sin weblog her.