Drageløberne fra Afghanistan.

Det er sjældent, jeg tuder i biografen, men filmatiseringen af Khaled Hosseini’s bestseller “The Kite Runner” – Drageløberen – rører til tårer. Fortællingen om de to drenge Hassan og Amir’s venskab og skæbne i det krigshærgede Afghanistan er inderlig dramatisk. Og da historien i film-versionen er en enkel og elementær tragedie med forsonende slutning, virker den stærk.

“Læs bogen, den er bare SÅ god,” lyder det glade budskab i min omgangskreds. Og vist så: Filmen giver mig lyst til at gribe den bog.

DRs Filmland er hård ved filmen, hvilket rejser spørgsmålet, om man kan holde ud af se den efter at have læst bogen – læs anmeldelsen her.

Nu har jeg det nærmest omvend. Efter også at have læst bogen foretrækker jeg faktisk filmen, hvis fokus på utrolige menneskeskæbner i det krigshærgede Afghanistan virker mere levende. Man kan sige, at filmen forenkler bogens store følelsesregister af sorg, vrede, foragt, afmagt, varme, glæde, fryd og begejstring. Men billedernes atmosfære, følelsen for den afghanske tragedie, giver filmen gribende vitalitet. Se den!