Brandenburger Tor. © JF - Klik billedet og se mit fotoalbum.
BERLIN – Hvor er der dog bygget og sket meget, siden jeg sidst var i Berlin for 12 år siden. Muren der i årene 1961-89 skilte naboer og landsmænd i Øst og Vest, er erstattet af en metalskinne i gaderne, der sammen med flere mindesteder, som udstiller Muren, erindrer os om dette grumme afsnit i Berlins historie.
Folkets Hus, DDR-tidens Palads der Republik, er også revet ned. I stedet vil tyskerne genopføre hele det gamle kongeslot, som kommunisterne sprængte væk efter Anden Verdenskrig, men ak: Nu har de alligevel ikke råd til det enorme byggeri på grund af finanskrisen. Så nu går man rundt og ser ned i en kælderruin med rester af både slot og DDR-palads.
Adskillige tyskere, især forhenværende DDR-borgere, udtrykker åbent deres forargelse:
“Det er ikke klogt at rive et godt kulturhus ned. Mange af os DDR-berlinere holdt jo af at kommer der – til kunstudstillinger, til koncerter og mange andre aktiviteter. Vi så egentlig ikke stedet som politisk DDR-symbol, men som et tysk kulturhus,” siger den dame, jeg talte med i bybussernes Linie 100.
“Og nu vil man i stedet genopbygge et gammelt kongeslot i dyre domme…,” tilføjer hun og vrænger ansigtet forarget. “Arrogance og depraveret romantik, det er, hvad det er.”
Hvordan ville vi reagere herhjemme, hvis en kommunalbestyrelse eller Folketinget besluttede at genopføre et stort slot fra grunden?
Nej, vel. Tanken virker urealistisk. Både Danmark og Tyskland har jo slotte nok i forvejen. På den anden side er Tysklands grumme fortid med nazi-vælde og efterfølgende kold krig så speciel, at man gerne under de hårdt prøvede berlinere et nyt samlende symbol, hvis det er det, der skal til for at forbinde dem med tiden før diktaturernes epoke.
Potsdamer Platz.
Personligt fascineres jeg mere af den hypermoderne Potsdamer Platz, hvis forkromede pragt i himmelstræbende glas og stål er i særklasse. Centralt placeret 500 meter syd for Brandenburger Tor og Reichstag samler pladsen det gamle Øst- og Vestberlin, hvor Muren indtil 1989 gik tværs hen over området. I dag er DDR og dets mur væk, og det imponerende nybyggeri gør Potsdamer Platz til en af de mest interessante pladser i verden.
Naboen, Berliner Kulturforum, er også mange besøg værd. Omkring det centrale torv fungerer Kulturforum som portal til byens museer, koncertsale, biblioteker og institutioner, der repræsenterer Berlins kulturelle højdepunkter.
På Danmarks Ambassade fortalte ambassadør Per Poulsen-Hansen og presse- og kulturchefen Per Erik Veng en gruppe københavnske journalistveteraner om den tysk-danske interesse for hinanden.
“På den tyske kulturscene oplever jeg en generel åbenhed overfor Danmark. Tyskerne kender til vore film, vort design, til musikken – for eksempel Agnes Obel og den klassiske violinist og dirigent Nikolaj Znaider. For mange kunstnere er Tyskland et primærområde, som bliver mere og mere attraktivt de kommende år, fastslog Per Erik Veng.
Veng, der har en fortid som DR SymfoniOrkestrets chef, mener i øvrigt det er på tide, at Danmark søger lidt væk fra de engelsksprogede områder, som vi i mange år har sværmet for.
“Nu må tiden være kommet til at søge de kulturrødder, der også er naturlige for Danmark, nemlig de tyske, som århundreder tilbage i tiden har været et vigtigt fundament for dansk kultur. Vi skal turde gå i dialog med tyskerne og ‘sælge’ dansk kultur.”
Berlin er inspiration og nydelse. Alt gribes stort, ambitiøst og konsekvent an, og man mærker byens centrale beliggenhed i Europa. Gaderne myldrer af specialforretninger, restauranter og knejper med noget for enhver smag og enhver tegnebog, og henne i Friedrichstrasse finder man Kulturhuset Dussmann, der rummer verdens største klassiske musikafdeling.
En frisk vandretur langs floden Spree fra Rigsdagen til Berlin Mitte (eller omvendt) kan også anbefales. På fint anlagte stier og veje oplever man det åbne område mellem to af genforeningens øvrige markante bebyggelser: Berlins nye Hovedbanegård og regeringskvarteret med Kansleramt, Bundestag og Reichtag, hvor tyskerne kronede restaureringen af den den historiske bygning med Norman Fosters geniale glaskuppel og restaurant på toppen, hvortil besøgende har adgang efter et omfattende sikkerhedstjek.
Tilbage i Danmark tegnede jeg omgående abonnement på Berliner Filharmonikernes Digitale Koncertsal. I selskab med verdens bedste symfoniorkester sidder jeg her i mit lille danske skovløberhus og føler Berlins nærhed. Det er jo bare svært at slippe denne fascinerende kultur-byggeplads i hjertet af Europa, når først man har fået appetit på Berlin.
- Se mit fotoalbum fra Berlin her.
- Til Bernsteins Candide i Berlin her.
- Rejsebrev fra Dresden og porcelænsbyen Meissen her.
- Hør Lasse Jensens interessante radioserie “Mediestemmer fra Tyskland” her.
